Ja, egentlig husker jeg ikke helt hvordan det er, det der med kinderægget. Ud over at det er noget med noget godt og noget med en overraskelse.....
Derfor kom jeg til at tænke på det, som en sammenligning med vores flytning til Norge.
Det har været super godt på mange måder:
Vi fandt ret hurtigt et rigtig godt sted at bo, som helt bestemt levede op til de forventninger som vi havde. Det har efterfølgende vist sig, at være nogle helt utrolige udlejere, altså på den gode måde. De har været til stor hjælp med mange ting.
For det første skulle de ikke have nogen depositum. De ville hellere stole på os, som de sagde. At stole på os, det kommer ikke til at blive noget problem, men det kunne de jo ikke vide.
Så kom vi til at sige til udlejerne, at vi manglede en bil. Så sagde de; Jamen de havde da en stående i garagen ved vores hus og den kunne vi da godt købe? Hvor fint sagde vi så, men at vi ikke havde så mange penge lige nu. Derfor måtte vi lige vente, til vi var blevet registreret heroppe, så vi kunne komme i banken og låne penge til bilen. HØR HOVSA sagde den flinke norske udlejer så; I behøver da ikke gå i banken og låne pengene, så skal I jo bare betale dem renter! Jaeh, det gør man jo normalt sagde jeg. (godt nok siger min mor, at hun da aldrig har fået nogle renter, af de penge hun låner os, så det er nok bare sådan vi låner penge). Men nordmanden sagde så; at vi kunne jo bare betale nordmanden og hans kone, når vi havde pengene, eller løbende over nogen år, hvis vi ville det?
HVAD ER DET LIGE FOR NOGLE MENNESKER VI ER LØBET IND I?
Det kunne vi bestemt ikke sige nej til, så derfor har vi nu købt deres Røde Lyn og tilmed fået garagen med, som bilen stod i. De norske udlejere er selv for flere år siden flyttet til Kreta, for at nye livet i varmen, for alle deres oliepenge. Huset har de for, hvis de en dag ønsker at komme tilbage til Norge. Ja og bilen, den havde de bare ikke lige fået solgt endnu.
Så der stod i garagen en RØD Toyota Yaris Verso fra 2006 som havde kørt 18000 km. At den så ligner en Postmand Per bil, bare uden elruder, ja det må man jo venne sig til. Det bedste er, at den er på gule plader (grønne i Norge). Det har jeg altid ønsket mig, så jeg kan have min egen flyttebil, til når jeg skal på loppemarkeder......og det skal jeg meget.
At det så tog 5 ture på mototkontoret for at få fat i pladerne, ja det må jo så være en af overraskelserne. Tænk at det skulle være så svært for en indvandrer at få registreret en bil.
En anden overraskelse det var vores jobaftaler......øv. Det var ikke godt. Vi havde lavet aftaler med et firma som formidler job, og de havde lovet os guld og grønne skove. Guld var for dem lig med, et vikariat på 6 mdr til mig og vikar for Konen. Den havde de vist ikke lige fattet, på samme måde som os.
Så Konen sagde op efter to dage og fandt selv et andet job, som pædagogisk leder i en børnehave i løbet af den samme eftermiddag. Jeg blev i mit job i 14 dage og så var vi blevet uenige om for mange ting, så jeg søgte også andet.
Hvordan firmaet ikke kunne finde ordentlige jobs til os, er lidt af en gåde. Jeg fik to job tilbudt på få dage, og måtte efterfølgende sige nej tak til flere samtaler. Så i dag er jeg pædagogisk leder i en MONSTER børnehave med 220 børn. (Pædagogisk leder svarer til afdelingsleder i DK.)
Specielt det med jobbene har været meget hårdt, men vi er ikke sådan til at slå ud, og accepteret ikke noget nej nogen steder. Vi finder nye veje og nye muligheder i stedet, så vi vil altid overleve og når man så møder, sådan nogle engle, som vores udlejere, ja så hjælper det jo også altid på humøret.
(Hermed ikke sagt at der ikke er grædt nogle tårer, for det er der).
Nu lader det til at det begynder at rulle lidt bedre på skinnerne, og vi kan læne os lidt tilbage og nyde vores KINDERÆG.
Naturen er uendelig smuk heroppe og nu efter vi har fået det Røde Lyn, så skal vi rigtig ud og se på den.
Fik jeg forøvrigt lige sagt, at jeg har pimpet bilen, med et lyslilla betræk til rattet......så nu er der ikke et øje tørt. Og heller ikke nogle kolde fingre, her imod det kolde nord.
-Det Røde Lyn foran vores slot...
