Viser opslag med etiketten Tyskland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tyskland. Vis alle opslag

fredag den 27. december 2013

Juleferie i Tyskland / Kappeln 2013.

Lysene pustes ud og juleferien er slut lige straks...
Et andet ord som kunne beskrive vores juleferie kunne også være: Juleophold på Fawlty Towers / Halløj På Badehotellet. Det var simpelhed så sjovt og dårligt på samme tid. Vi havde et ok fint værelse og der var rent og pænt, men restauranten og betjeningen var bare for morsom og dårligt. Vi måtte 1. dag vente en time på bord til aftensmaden og det spurgte vi så om, hvordan det ville gå dagen efter, hvor der ville være julemiddag. Måden de klarede det på var at bede om en håndsoprækning, hvis man ville spise kl. 18 og hvis man ville spise kl. 20.
Da maden kom den første aften, var vi som sagt meget forsinket og kl. var ca 20.30 da vi fik mad. Maden havde de ikke kunne beregne så godt, så det var snitzel med pommes og uden andet tilbehør eller sovs.....bum og øv.
Juleaften fik vi gås, som var så tør og sej at vi nær aldrig havde fået smagt den. Der var udkogte kartofler og 1/4 dl sovs til hvilket er alt alt for lidt sovs til mig og Konen.
Morgenmaden SÅ rigtig fin ud, men rundstykkerne smagte stærkt af gåseos og jeg kunne bare ikke få noget ned derefter.......bom og øv igen.
Vi havde nogle hyggelige dage, men endte med at tage hjem en dag for tidligt, da vi var sultne og alligevel skulle skynde os at få pakket færdig til Norge, når vi kom hjem.
Hvad hotellet ikke kunne gøre for, var at jeg glemte at få mit pas med fra grænsebutikken, da vi kørte derned.....bom og øv, for det pas skal jeg bruge, ikke for at komme ind i Norge, men for at blive registeret i det norske folkeregister, så jeg kan starte på mit nye arbejde.....bom og øv.
Heldigvis vil den søde dame i butikken sende det til mig, og jeg får det snart efter vi er kommet til Norge, så det går nok.
Julegaverne fortjener ingen.....bom og øv, for de var fantastiske og dem vender jeg tilbage til senere...

Hotellet som vi boede på.
-----

Vi spiste den lækreste frokost i Kappeln den dag vi kom. Havde vi vist hvad der ventede os på hotellet, havde vi nok fyldt lommerne op, med mad derfra.
----



Et lille bevis på at vi var i grænsebutikken. 
Bjarne havde selv slik med.
----
Håndsoprækningen i resturenten.
------
Pause med en bog og en lille dessert fra købmanden.
------
Vi var en tur i Slesvig og fandt en Tyrkerbiks som hjalp os med at blive mætte til frokost.
----

Vi var på konditori i Slesvig
-----


En lille lur og pause, det var jo ferie.
-----
Man tror jo det er lögn, men de her to rugbrødsmadder var en del af julemiddagen.
-----
Sejgås som er en godt glemt ret.
-----
Man fristes til at tro, at dette var risalamande, men det var det ikke, når man smagte på det.
-----
Nok fik vi dårlig mad og det gjorde vi også i den grad, men vi hyggede os og har dog tænkt os at rejse til Tyskland igen, bare ikke til dette hotel.....bom og øv ;-)

onsdag den 23. oktober 2013

Bad Doberan / den tyske nordkyst




















Bad Doberan ligge i Tyskland, ca 400 km fra den danske grænse og ca 10 km fra den tyske nordkyst. Det er en typisk pensionistby, der ligger et konditori på hvert andet gadehjørne og et yndet rejsemål for +65 busrejser.

Det skulle ikke afholde Konen og mig fra at rejse dertil. For hvad kan de gamle lide? De kan lide kager, god mad, traveture ved stranden og frisk luft. Og ja inden i os, er der vist også et par gamle damer gemt, for det er hvad vi også kan lide. Ja, måske lige på nær, at vi gerne vil have wifi, når vi er i udlandet. Men det vil +65 jo forøvrigt også, hvad skal de ellers gøre med deres smartphone og ipad.

Vi havde 5 overnatninger på det dejligste hotel med halvpension for ca 2500,-kr pr.pers midt i juni. Ganske billigt, hvilket er min erfaring at det ofte er i Tyskland, og ikke på nogen måde, af dårligere standart af den grund.

Vi spiste alle de kager vi kunne komme i nærheden af. Drak champagne til morgenmad. Grovåd af aftensmaden på hotellet og væltede os op på værelset for at læse bøger og tjekke iphones.
Vi gik ture langs stranden, som lå ca 10 væk. En strand med mange badehoteller og gamle bygninger, fra da det gamle Østtyskland stadig bestod. Kystens overvældende huse blev brugt til at sende "de gode borgere" i DDR på en velfortjent ferie. Her snakker vi ikke om den menige østtysker, men fx ministre og andet godtfolk.

Mens vi var der spillede Danmark med i fodbold-VM i Sydafrika. Vi så en af kampene på en lokal bar, og holdt vores egen lille fest, mens vi drak drinks med sugerør. Tøsetøserne møder fodboldbar, sjov aften og mange mærkelig blikke.

Af turer derfra kan anbefales Rostock ca 50 km og Berlin ca 150 km.

Vi rejste med DTF-rejser, som varmt kan anbefales.

----
Bare dette indlæg var sponsoreret....så fik vi nok en tur mere derned. 







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...