Viser opslag med etiketten photo challenge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten photo challenge. Vis alle opslag

søndag den 24. november 2013

#24. Mig og mine veninder / Photo Challenge

Sys Bjerre synger om alle hendes veninder, det gør jeg ikke så meget.

Jeg har faktisk kun en rigtig tæt veninde og det er min kone. Jeg ved ikke hvorfor det er blevet sådan, men det er som om jeg bare har nok i hende i forhold til nærhed og venskab og snak og oplevelser osv. Jeg har haft veninder tidligere og også meget tætte, men alle er blevet til distance venskaber, efter jeg fandt sammen med Konen. Måske er jeg bare sådan en af dem der, der glemmer veninderne, når jeg får en kæreste. De der tralse nogen som vi alle kender. Og så gider man dem ikke, når kæresten er blevet hverdag igen. Jeg er bare aldrig kommet dertil, hvor Konen er blevet hverdag. 

Vi har veninder sammen Konen og jeg, folk som vi besøger og spiser parmiddage med og opfører os rigtig paragtige med.

Hvis jeg skal fremhæve nogle veninder som er kommet ind i mit liv, her i løbet af det sidste års tid. Ja så er det faktisk nogen af alle dem her under. Det er mine veninder på instagram. Dem har jeg det rigtig sjovt sammen med. De følger mig og jeg følger dem, vi ser hinandes hverdage som måske ikke altid er andet end for kameraet og jeg hygger mig rigtig meget med det. Jeg elsker at tonen altid er positiv og opmuntrende og støttende. Og hvis den ikke var det, ja så kunne man jo lige så godt, havde beholdt veninderne fra 6. kl. Der hvor man bagtalte hinanden og stjal hinandens kærester.....nej så hellere dem der beriger mit liv med positive ting. Jeg ved jo godt, at det ikke altid er som billederne viser, men jeg tænker at de er jo ikke løgn, det er bare som vi gerne ville fremstå og det er der ikke noget galt i i min verden.

Verden er blevet digital og hvis vi kan li det og det beriger os, ja så er det vel godt nok ikk?


---
Bliv endelig ikke ked af det, hvis dit billede ikke er her. Der kunne kun påføres 100 stk i den her collage.

mandag den 18. november 2013

#18. Et billede af dig selv som barn. Photo Challenge.









Billederne er beskrevet i rækkefølgelse. 
----
Her har jeg ikke været ret gammel, vel omkring 6 mdr. Jeg sidder sammen med min farmor, og tjek da lige en fed frisure hun har.
----
De fire billeder på række er jeg fra 2 til 5 år. Jeg ser lidt sur ud ved klaveret, det var heller ikke lige mig. Ellers siges det, at jeg var et glad barn, med tilnavnet "Smilende Sussi". Ja det var da lige med undtagelse af, når mine forældre var til skolesamtaler, så var der ikke meget at smile af. Men selv synes jeg det var meget sjovt, at gå i skole, selv om lærene ikke altid, syntes det samme.
----
Den næste tre billeder er fra en hyggedag ved spisebordet. Min første skiferie. Det var til Norge med den Efterskole, som jeg gik på. En fed ferie og et fedt år.
Billedet under er fra mit teenageværelse. Jeg var meget stolt af at det var holdt så meget i rødt og hvidt. Lidt indretningsinteresseret har man vel altid været.
----
Mit børnehaveklassebillede. Hvordan fanden min mor kunne sende mig afsted med det hår, ja det er jo utroligt. Men med sådan en omgang ståltrådshår og med den tykkelse, så havde hun nok gjort hvad hun kunne.
----
Et smilende billede der næsten er fra i dag og selv idag er jeg stadig et "barn" som ofte som muligt, at jeg kan være det.

lørdag den 9. november 2013

#9. Yndlingsserie i dit hjem. Photo Challenge.






















DEXTER
Den havde jeg godt nok aldrig troet, at den var noget for mig. Men jeg kunne tro om igen, den er helt fantastisk. Vi har ikke set sidste sæson og må nok snart købe den på DVD, hvis den er kommet. Det meste af serien kan ses på NETFIX.

L Word
Den handler om lesbiske i LA. Den er vist lidt fræk, men ret fint at se andre lesbiske, når man nu selv er det. Den kan ses på HBO, hvor alle afsnittene i serien ligger.

SMÅ OG STORE SYNDERE
Jeg elsker at se den serie om politi og røvere fra England. Den foregår i 60érne og går på TV2 Charlie.

Masters Of SEX
Ja den handler om SEX, på en rigtig sød og god måde. Ingen hard core sex der. Serien er ret ny, men du kan se den på HBO, hvor der kommer løbende nye afsnit.

Jeg elsker også at se, alle svenske krimier (når vi snakker om krimier på tv, er jeg bedre anlagt end, når vi snakker bøger). Gysere er dog helt udelukket. Engang fik Konen mig til at se SAW, det tog flere måneder, før jeg kom bare nogen lunde over det. Og for at det ikke skal være løgn, så kan hun stadig gøre mig bange, ved at viske til mig: Jeg er han der lå på gulvet…..føj, at hun kan finde på det.

Hvilken serie vil du anbefale mig at se?

fredag den 8. november 2013

#8. 10 ting du ønsker dig. Photo Challenge.



1. En Mackrolinse til mit Samsung NX300 kamera. KUN 4500,-kr. Så det bliver hverken i dag eller i morgen.

2. Et 2 personers telt fra FJALRAVEN. Jeg får det nok aldrig brugt, men der er ting, det kunne bare være dejligt at have.

3. En Iphone 5S ikke i guld, men af guld, tak.

4. Min egen vaskemaskine. Ok, jeg vil godt dele med Konen, men ikke med resten af ejendommen.

5. En NISSAN Qashqai i sort, med et kæmpe hundebur bagi.

6. En original GUDRUN og GUDRUN strikketrøje. Men det er for latterligt, at de skal ha 2900,- kr for den. Jeg overvejer at lære at strikke.

7. En Mac Mini til at se film på vores tv fra. Lidt overflødigt med alt det her HBO og NETFLIX og taget i betragtning af,  at vi har et Appletv, men det er fedt lir.

8. En TINTIN-raket, en af dem der er nummereret og desværre koster fra 500,-kr og opefter. Den kan jeg desværre simpelthen ikke finde nogen undskyldning for at købe.

9. 3 måneders ferie i Berlin sammen med Konen og Bjarne, hvor vi skal spise indisk mad mindst en gang om dagen. Du kan se mit yndlingsspisested for indisk mad i Berlin her.

10. Fred på jorden, det må jeg vist også lige have med. Det er der vist mere behov for, end mine ønsker.

-----

Den her opgave den var da virkelig nem, for der er jo altid 1000 ting af tage af.



torsdag den 7. november 2013

#7. Hvor kan man følge mig / Photo Challenge


Instagram:
Instagram er mit favoritsted af sociale medier. Det er nemt, enkelt og hurtigt med respons. #ILoveIg
camillemilk

Blog:
Ja, blog det må så være min favorit nr. 2. Jeg kan godt lide, at man her kan gå mere i dybden, med både billeder og tekst. Dog synes jeg, at det er et noget sværere medie, at komme igennem på. Forstået på den måde, at det kan være svært, at blive set og få kontakt og kommentarer fra folk. Men jeg elsker, at gå på opdagelse hos andre bloggere, og husker for det meste, også at kommenterer hos dem.
www.milkogco.blogspot.dk

Facebook:
Jeg er også på facebook, men nok mest for at kunne skrive en mail, til min mor ind imellem. Facebook er ellers kommet til at kede mig. Jeg har jo set, hvad der er blevet af de gamle klassekammerater, og set at vi stadig ikke har meget tilfælles.
Jeg hedder Camille Milk Stewart-Bermann

Hvis du er meget interesseret kan du også få lov at følge efter mig en eftermiddag eller to, hvis du vel at mærke kommer til Aalborg, for det er mig HOOD.

onsdag den 6. november 2013

#6. 10 steder du gerne vil se inden du dør. Photo Challenge.

Åhhhhh ja, hvad skal det nu være. Det bliver meget nemt nogle steder som jeg har været før, for jeg er ikke altid så god til at prøve nyt, hvis jeg ved noget andet, som jeg er sikker på, at jeg er glad for, men her får du alligevel nogle bud.



1. Berlin
Ja jeg ved det, jeg har været der 100 gange før, men jeg vil gerne se det en gang mere inden jeg dør. Jeg elsker bare den by.

2. Nordkap.
Jeg vil gerne se nordkap om sommeren og opleve at det er lyst hele døgnet, men jeg vil også gerne være der, når det bliver mørkt, så jeg kan se nordlys. Jeg har set nordlys i Grønland og det var fantastisk flot.

3. Sydfyn.
Jeg har aldrig været på sydfyn, men jeg synes det ser så hyggeligt ud med alle de fine gamle huse. Jeg forestiller mig, at alt er ved det gode gamle som da Poul Richart indspillede film dernede.

4. Barcelona.
Jeg har hørt at det skulle være en rigtig hyggelig by og så siger Konen at hun gerne vil dertil, så det vil jeg vel også.

5. En græsk ø.
Du må gerne selv vælge hvilken du synes jeg skal rejse til. Jeg vil bare gerne derned for at spise noget lækkert græsk mad. Jeg vil ikke dertil i højsommeren, for jeg bliver meget nemt meget umulig, hvis der er for varmt.

6. England.
Jeg vil gerne tage på en rundtur i en lejet bil i det nordlige England. Konen og jeg var på sådan en tur i Skotland, da vi var på bryllupsrejse og det var fantastisk flot.

7. Skotland.
Ja egeltlig vil jeg også gerne tilbage til Skotland, og køre den samme tur som vi gjorde sidst.

8. New York.
Ja igen er det for Konens skyld, da hun meget gerne vil derover. Vi har begge været der, men vil gerne se det sammen.

9. Island.
Det skulle være så flot på hesteryk. Men jeg skal ALDRIG og jeg gentager gerne, ALDRIG opleve det på hesteryg. Det enste sted jeg kan lide heste, er på min pizza. Jeg er er skrækslagen for de store dyr, men øen vil jeg meget gerne se alligevel.

10. Tyrol.
Jeg vil gerne en tur til Tyrol iført LÆDERHOSEN og med et kæmpe glas øl til en oktoberfest. Jeg drikker ikke øl, men jeg synes det se så hyggeligt ud. 

Mon du bar nogle steder, som du bare SKAL se inden du dør?


tirsdag den 5. november 2013

#5. Hvilken bog læser du lige nu. Photo Challenge

Faktisk læser jeg ikke så meget for tiden. Ja, skal jeg være helt ærlig er det nok ved at være et halvt år siden jeg sidst har læst en bog. Jeg har tidligere læst rigtig mange bøger, men jeg tror bare det her computernoget er kommet til, at tage mere og mere af min tid.
Jeg forsøgte mig på et tidspunkt, at købe en bog til min smartphone, for på den måde at kunne læse, når jeg sad og ventede nogle steder. Det blev bare ikke rigtig til noget, fordi jeg tager jo godt nok min mobil op af lommen, men så skal jeg lige tjekke INSTAGRAM og BLOGLOVIN og MAIL og KALENDEREN og vupti så er tiden gået og jeg nåede aldrig til min bog.

Gad vide om det nogen sinde vil ændre sig igen, eller det bare vil blive ved med at være, ingen fordybelse men bare stress i forhold til at zappe ud og ind af mine apps. Jeg ved det ikke, men det er vel egentlig mig selv der bestemmer det…..eller hva.

Men de sidste bøger jeg har læst og som jeg gerne vil anbefale her, til jer der ikke kun zapper på mobilen.
Den 1. det er Anne Linnets 2. bog om hendes erindringer. Den er saftig (SEX SAFTIG) og nogle gange tror man jo nærmest det er løgn. Jeg elsker hendes musik, men jeg tror der en en grund til, at jeg ikke blev færdig med at læse bogen, jeg synes den er LIDT FOR MEGET.

Den anden er DEN LUKKEDE BOG. Det er ganske vist ved at være længe siden, at jeg har læst den, men jeg synes den var rigtig god. Det er ikke nogen krimi, dem kan jeg nemlig ikke rigtig tåle, jeg tuder altid hvis de bliver for uhyggelige. Derfor har Konen forbudt mig, at læse krimier. Hun synes det er unødvendig trøst ;-).

Den tredje er MIN MOR SIGER af STINE PILGAARD. Det er en af Konens gamle veninder, som er blevet rost til skyerne for hendes 1. roman. Den er hylemorsom og jeg anbefaler den varmt.

Det var vist det, nu vil jeg zappe videre...




mandag den 4. november 2013

#4. Dine 3 yndlingssange lige nu. Photo Challenge.


Jeg hører lige nu…


1. Ingen ting.
2. Ingen ting.
3. Ingen ting.

Vores anlæg er gået i stykker, så det bliver ikke til meget musik for tiden, da jeg når jeg hører radio, altid hører RADIO 24/syv, som kun er taleradio.

Hvis det havde virket, så ville jeg nok havde hørt den nye fra Thomas Helmig og en omgang blandet dansk 80ér musik, med en god portion Anne Linnet. Eller også kunne det havde været noget gammelt dansk som fx Birthe Kjær. Hvis du spørger Konen, så er jeg helt håbløs, hvad musik angår, så måske er det meget godt, at anlægget ikke virker, eller også har hun bare slået det fra.


søndag den 3. november 2013

#3. Noget eller nogen du savner. Photo Challenge.


Amalie som student
Amalie som skuespiller
Amalie & Anders

Amalie er vores store pige. Amalie bor i Aarhus, hvor hun har læst dramaturgi de sidste to år. Da hun boede i Aalborg sammen med os, lavede hun teater på Det Hemmelige Teater i Aalborg og deraf kom ideen til at læse dramaturgi. Det var et greb i luften, for hun viste ikke hvad hun ville være, når hun blev stor.

Efter 2 dejlige år fandt hun ud af at kammeratskabet ikke var nok, til at fortsætte på studiet og hun valgte at tage en pause, for at finde ud af hvad hun så ville. Hun tog derefter på højskole lidt uden for Aarhus, i en by der hedder Testrup.
Hun havde hørt Konen tale rigtig godt om den højskole, fordi hun selv gik der for mange år siden, så det var nok et godt sted. Ja og så havde Konen gået der sammen med Frank Hvam, det gjorde det jo ikke mindre spændende.

Amalie har nu gået der i 3 mdr ud af sine 5 mdr og hun elsker det. Måske går hun sammen med en fremtidig Frank Hvam, men hun har ikke endnu fundet ud af, hvem det givetvis vil være.

Hendes hjerne har holdt højskolepause indtil nu, men sidst vi snakkede sammen lød det:
Mor jeg ved stadig ikke hvad jeg vil være…..jeg tror sku jeg nupper en tandlægeuddannelse. Vil det være ok med jer, selv om jeg så jo nok kommer til, at tjene mange penge?
Ja Amalie selvfølgelig. Det er ikke fordi vi synes du ikke skal tjene mange penge, det ville vi da også selv ønske vi gjorde. Det skal bare helst ikke være det man vælger ud fra, vil jeg tro. Men vælg du bare tandlægestudiet, vi støtter dig, også hvis det heller ikke bliver det endelige studie.

Amalie flyttede til Aarhus allerede som 18 årig, lige efter 3.G.
Det var tidligt men hun var klar til det. Hun er en snusfornuftig pige og har tjek på mange ting. Er hun i tvivl om noget, så ringer hun lige hjem til sine mødre og får et råd, og så er hun på vej videre.
Heldigvis er hun meget nem at trøste og rådgive, det hjælper jo når man ikke bor lige ved siden af hinanden.

Nu er Amalie ikke kun Amalie mere. Faktisk er hun Amalie og Anders. Lidt mærkeligt når det bliver sådan, men det har været rigtig godt.
Anders er den dejligste "dreng" og de elsker hinanden og snakker fremtid sammen. Det er igen dejligt når vi ikke altid, er lige ved siden af hinanden, så er Anders jo der.

Amalie elsker dyr. Hun er vild med Bjarne, og var også vild med vores gamle hund Bamse.
Vores gamle kat KATTEN, savner hende og elsker når hun er hjemme hos os. For ingen kan ligge stille så længe som Amalie, enten for at se tv eller med sin MAC. Det elsker KATTEN, for så kan hun ligge på Amalies mave og blive nusset bag øret.

Amalie er en god pige, og vi elsker hende og savner hende.

KH
MØDRENE.




lørdag den 2. november 2013

#2. 10 fakta om mig som ingen ved / Photo Challenge

Sikke en udfordring, for jeg tænker at hvis der er noget som I ikke ved om mig, ja så er det højest sandsynligt, fordi I ikke skal vide det ;-)

Derfor vil jeg her ikke fortælle nogle hemmelige hemmeligheder, men mere fortælle hvem jeg er, og måske viste du det ikke. Nu kan du jo prøve og se…

  1. Jeg har en frygt for at vinde for mange millioner i LOTTO.
  2. Jeg synes det er dumt at springe over hvor gærdet er lavest, hvis man kan kravle under hvor det er højst.
  3. Jeg er uddannet pædagog og friluftsvejleder, men startede engang på en uddannelse som gartner.
  4. Jeg er skilsmissebarn, men har overlevet, selv om jeg vorksede op i en betonblok.
  5. Hvis der var noget der hed ADHD da jeg var barn, havde jeg ret sikkert fået den diagnose. Jeg foretrækker selv at tænke på Pippi Langstrømpe som mit forbillede.
  6. Jeg har en lillesøster, som er alt hvad jeg ikke er. Hun bor i sit eget murstenshus, hendes hjem er indrettet i alle nuancer inden for brun, hun har en campingvogn og har en opsparing.
  7. Jeg vil gerne være anderledes, men er bare ligesom de andre, som gerne vil være anderledes.
  8. Jeg er ikke engang anderledes fordi jeg er lesbisk, for det er også blevet helt normalt.
  9. Jeg hedder MILK til mellemnavn og er den eneste i Danmark som hedder det. Jeg har købt mig til navnet og du kan læse om det her.
  10. Jeg laver de fleste ting som midlertidige løsninger, fordi så behøver det ikke at være perfekte. Det er bestemt ikke en af de ting min kone er faldet for mig for, men det er der mange andre grunde til……..men det ville være en meget længere liste ;-)








fredag den 1. november 2013

#1. Mit sidste køb / Photo Challenge.

For to uger siden købte jeg denne 50-200 zoomlinse til mit Samsung NX300 kamera. Jeg har nærmest ikke købt andet end mad siden da, da jeg i oktober måned har købt mig fattig i kamera. Jeg købte nemlig selve kameraet i starten af måneden. 

Jeg har ønsket mig et godt kamera længe og har kun haft mobilkamera ellers. Mobilkamera tager gode billeder, men nu med det nye kamera er det bare blevet så meget sjovere at tage billeder. Nu er der så kommet andre behov i kølvandet af købet af kameraet. Bla. mener jeg selv at jeg har brug for denne taske fra CRUMPLER, selv om jeg har to andre kameratasker. Og så er det jo lige en makro og vidvinkel......men det er godt med ønsker til fremtiden. (I min verden ligger fremtiden ikke langt ude, måske allerede i morgen).

Måske skal jeg bare begynde at tage billeder af det jeg ønsker mig, så køber jeg mig ikke helt fattig i udstyr ;-)

Hvad mon du tager dine billeder med?




mandag den 21. oktober 2013

Photo challenge for november.

Den her vil jeg gerne tage op og udfører, så det er bla hvad du kan forvente af mig i november. Hvad med dig?


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...