Viser opslag med etiketten De 3 stjerner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten De 3 stjerner. Vis alle opslag

lørdag den 21. december 2013

20 ting om mig selv.

1.
Jeg læser i billeder: Et eksempel kan være, at jeg skulle ind på apoteket og købe Magnesium til Konen den anden dag. Hun sagde til mig: Kan du nu huske det? Ja, det er U ligesom svømmehal, fordi u er formet som et kar, og at det ikke staves med U, er sådan set lige meget, for jeg ser et U i ordet svømmehal, selvom jeg godt ved, det ikke staves med noget U i. Nogen ville måske mene, at det mere var at være skør.
Jeg staver tilmed ret dårligt, men det kan man lære at leve med. Bare jeg bliver forstået sådan rimeligt, så er det fint nok for mig.

2.
Jeg er ca. 44 år. Jeg døjer med at huske tal, men jeg ved det er der omkring. Tal ser jeg derimod i sætninger. 44 er fx to giraffer med 4 ben hver. Sagde du skør eller hva´.

3.
Jeg er født i Nørresundby, hvor jeg har været blokbarn, men har overlevet. Faktisk var det fedt, at være blokbarn dengang, for der var altid nogen at lege med nede i gården.

4.
Havde ADHD været opfundet da jeg var barn, havde der nok været nogen der havde nævnt de bogstaver i den rækkefølge, i forbindelse med mit navn. Jeg var lidt som Emil fra Lønneberg, men troede selv at jeg var ligesom Pippi Langstrømpe.

5. 
Jeg er et rodehovede, men i mit tøjskab ligger alt i sirlige rækker og der et labels under hver hylde.

6.
Jeg hader at fryse, derfor ejer jeg flere sæt uldundertøj og har det på fra ca. nov til marts. Jeg tror jeg har ligget for meget i sovepose i mit liv. Den værste gang var i Grønland, men det var tilgengæld en af de flotteste naturoplevelser jeg har haft.

7.
Jeg er uddannet pædagog og friluftsvejleder. Det vil sige at jeg kan passe børn, klatre, lave et kæmpe bål uden benzin og en halv grønlænder i en kajak. (Fik du mon den med den halve grønlænder ;-).

8.
Jeg har været i Sydafrika til bryllup, få år efter Apartheid blev afskaffet. Jeg boede sammen med min "Farvede" venindes familie i et "Farvet" kvarter, hvilket var en kæmpe oplevelse, både for mig og folk i kvarteret.

9.
Jeg er lesbisk, jeg er nemlig gift med Konen på 7 år, eller sådan der omkring.

10.
Jeg har 3 børn. De 3 stjerner…..Amalie, Adam og William.

11.
Jeg bruger ALT for mange penge på impulskøb og pludselige opståede behov, men Konen nægter at være med i Luksusfælden.

12.
Mit fulde navn er:
CAMILLE ØRNBØLL MILK STEWART-BERMANN.
Jeg hedder Camille fordi jeg er en Camilleblomst.
Ørnbøll er fra en gammel slægtsgård.
Milk har jeg købt mig til. Du kan læse om hvorfor her.
Stewart er Konens slægtsnavn. De er Skotter i næste led og måske derfor hun ikke egner sig til Luksusfælden.
Bermann er mit slægtsnavn og jeg stammer fra Tyskland. Min Oldefar kom til Danmark som kartoffeltysker.

13.
Jeg er iderig, ja faktisk kan man godt sige: Det kommer som lort fra en spædkalv.

14.
Jeg er ikke bange for at prøve nye ting og jeg er ikke bundet til andet materialistisk end min mac og min mobil. Hvilket jeg så derimod også er meget bundet og afhængig af.

15.
Jeg er et meget komplekst menneske og svær at sætte i bås. Det er meget forskelligt hvad jeg trives med, den ene dag kan jeg bedst lide at være alene og er dårlig til at snakke med andre, den næste dag er jeg måske meget social og kommer nemt i tale med ALLE. Jeg kan holde en tale for både store og små forsamlinger og det rører mig næsten ikke. Jeg kan slå hjernen fra og bare gøre ting, en ting som jeg har lært igennem min friluftsvejlederuddannelse. Jeg var nødt til at lære den evne, for at kunne overvinde mig selv, i alle de fysiske og psykiske udfordringer vi blev stillet overfor. 
JEG VIL IKKE SÆTTES I BÅS!

16.
Jeg foretrækker at høre Radio 24/syv eller anden taleradio til fordel for musikkanaler. Det larmer alt for meget. Hvis jeg skal høre musik, er det Dansk fra 80érne eller Top Charlie.

17.
Jeg grovsorterer meget i hvem jeg gider at omgåes, hvilket jeg ikke er særlig stolt af. Jeg er ikke til lange vennemiddage. Konen er min aller bedste ven, og jeg trives bedst i hendes selskab.

18.
Hvis jeg skulle have min idealvægt, ville jeg være ca 193 cm høj. Det er jeg ikke, og derfor bruger jeg også gerne str 44 i bukser og str xl i trøjer. Men det gør mig ikke så meget, for jeg lever FEDT.

19.
Jeg har en lillesøster der er 9 år yngre end mig. Vi er så forskellige som NAT OG DAG. Det eneste vi har tilfældes er, at vi har vandglas fra Rosendahl……hvilket jeg faktisk lige har smidt ud.
20.
Prøv selv at finde på nr. 20 så kan jeg høre hvad du tror du ved om mig ;-)

-------
Jeg har ikke skrevet så mange dårlige sider, da jeg helst vil fokusere på de gode ting jeg indeholder. Dog tvinges jeg dagligt til at forbedre mine dårlige sider af Konen ;-)




mandag den 16. december 2013

Norway here we come / Part 2 "En god ide"

"En god ide"

Er det en god ide at flytte til Norge?
Det kan der ganske enkelt svares til: Det ved jeg ikke endnu…

Sådan er det jo, vi ved det som oftest ikke, før vi har prøvet det, og det er nærmest lige meget hvad det er. Derfor er det også svært at svare på. Selfølgelig er der nogle ting som kunne pege hen imod at det kunne være en god ide, og det handler jo også om, om man har lyst til at prøve, om det kunne være en gode ide.

Jeg har lyst til at prøve det af og jeg har lyst til at få det til at blive en god ide. Jeg er jo selv en kæmpe stor faktor, i forhold til om det bliver godt. 

Mange har sagt og skrevet at de beundrer at vi tør og at vi gør det. At de synes det er vildt, at vi sælger alle vores ting og bryder op. Jeg har ingen kvaler ift alt det materielle, vi finde bare nogle ny loppefund og ja så har vi altså stadig ca. 10 flyttekasser og ti sække som er vores ….

Det store spørgsmål er dem der bliver tilbage. De Tre Stjerne, i form af 3 dejlige børn. Det har været det svære, og det som jeg ikke lige har snakket så meget om, og derfor er der nok hellerikke så mange af jer der kender til den problematik…..og det er en problematik, men problemer kan løses.

Den 1. stjerne er Amalie. Amalie er 20 år og bor i Aarhus og der har hun sit studie og sin dagligdag.
Den 2. stjerne er Adam. Adam er 18 år bor hos sin far og går på gymnasiet.
Den 3. stjerne er William. William er 14 år og bor også hos sin far og går i folkeskole.

William har indtil for nyligt boet hos os hver anden uge. Det har været dejligt og bla givet en anledning til, at vi har boet i Aalborg. For et halvt år siden, besluttede William sig til, at han kun ville være hos os hver 2. weekend. Det er svært når børn beslutter sådan, men for mig har det altid været vigtigst at børnene har været glad, for det de har valgt, og ikke om de har valgt mig. Derfor skulle jeg lige synke, men ellers var det ok med mig, og jeg støtter ham i hans valg. Jeg synes faktisk også at det der med fælles bopæl, det er kun for forældrenes skyld og ikke for børnene, men det skal jeg ikke komme nærmere ind på her.

Nu faldt bindingen til Aalborg (ud over resten af min familie ;-). Og Konen og jeg tænkte at nu kunne vi prøve noget nyt. Først tænkte vi GRØNLAND, ja tænker man ikke altid lidt vildt først. Men der besluttede vi os hurtigt til, at det skulle ikke have vores 1. priotet. Der er kulturelt alt for langt imellem Danmark og Grønland, og det var ikke det vi ville beskæftige os med.  Wupti wupti, så søgte et vikarfirma pædagoger til Norge, og så gik det hele slag i slag og snart er vi der, hvor vores nye eventyr skal begynde.

Men det er børnene jo ikke……snøft (ja der er grædt mange gange, men jeg vil alligevel prøve det af). Vi lever jo i en tid, hvor vi er online "all the time" og det tager ikke ret lang tid at rejse til sydnorge og jeg vil gerne lære børnene at det er ok, både at tage chancer og at gøre noget som flertallet måske ikke lige ville have valgt. Jeg går ud fra tanken om, at det er vigtig at man prøver ikke at begrænse folk, det gælder både mig selv og andre.

Og derfor ved jeg altså bla ikke om det er en god ide. Men alt skal prøves EN gang, ellers finder man ikke ud af det, og det er det jeg har tænkt mig at gøre, så jeg en dag kan svare på om det var en god ide….

Jeg har ikke nogle billeder af dem samlet, hvor de ser ud som de gør idag, så det må blive til lidt ældre billeder af os.
------
1. Billede er fra en tur i tivolifriheden en sommer for efter hånden mange år siden. Vi fejrede William og Tanyas fødselsdag. En dejlig dag og som altid var der plads til lidt sjov og ballade.


2. Billedet er fra en spændende ferie i Berlin. 
3. billede er fra en sommerferie hos Konens familie i Aalsgaarde. Børnene griner og har det sjovt, mens jeg synes jeg ser smart ud <3





onsdag den 6. november 2013

En næsten helt almindelig tirsdag i mit liv...

I dag er en næsten helt alm tirsdag i mit liv. Den er ikke helt normal, fordi jeg bare ikke synes, der er nogen dage i mit liv, som er normale.

Kl. 09.13.
Jeg stod op af den her dejlige seng. Lige for tiden er der sengetøj på fra IKEA. Jeg måtte vaske det 3 gange, før det kunne tages i brug, fordi det var så stift. Nok fordi det var for billigt, men jeg kan godt lide mønsteret og farverne.
Jeg gik ind til Konen og gav hende et kys på kinden og sagde godmorgen. Hun var igang med at tjekke mails, og besvare mails fra arbejdet.
----
Kl. 09.20.
Jeg varmede aftensmaden fra dagen før, som jeg ville spise til morgenmad. Det var brændende kærlighed. Jeg elsker varm mad til morgenmad.
Mens jeg spiste så jeg The Mentalist på TV3, jeg er ret vild med den serie. Jeg synes Mr. Jane er ret sjov.


----
kl. 09.45 - 10.45.
Jeg lavede lidt på min egen blog, og læste andres blog via Bloglovin.






















----
Kl. 10.45.
Bjarne skulle tisse. Han vågnede fra sin formiddagssøvn, men bjæffede desværre ikke, det gør han ikke endnu, når han skal tisse. Vi er nødt til bare at kunne se på ham, at han skal tisse. Kan vi ikke se det på ham, ja så gør han det bare på gulvet. Øv, men mon ikke han senere finder ud af, at give lyd fra sig når han SKAL.
----
Kl. 10.55.
Det tog ikke lang tid at, gå ned og tisse med Bjarne. Så gik vi igang med lidt træning, mens Konen lige fik sig en kop kaffe.
----
Kl. 11.05.
Jeg fandt mine eksamenspapirer frem fra seminariet. Konen skulle have dem med, så hun kunne fotokopiere dem. Vi skal senere på ugen ind til politiet, og have dem til at skrive under på, at det er vores eksamenspapirer. Derefter skal de sendes videre til Norge, så vi kan få vores uddannelse godkendt, til at arbejde som pædagoger i Norge.
Papirene fandt jeg i mappen, som jeg har gjort klar til LUKSUSFÆLDEN kommer på besøg.
----
Kl. 11.10 - 11.30.
Bjarne og jeg kørte Konen på arbejde.
Konen arbejder i en SFO i den internationale afdeling, på Skipper Clement Skolen i Aalborg. De har børn fra hele kloden, og hun går rundt og snakker engelsk hele dagen. Nogen gange snakker hun også lidt kinesisk, hun lærer jo også lidt sprog af børnene.



----
Kl. 11.30 - 12.00.
Jeg kunne lige nå at handle i NETTO, inden jeg skulle mødes med Jan og Kurt.
Netto er noget kedelig at se på, både inden i, og uden på synes jeg. Det er bare ok billigt, og så har de tit nogle sjove tilbud på nonfood.
Aftensmaden blev til laks med hjemmelavede pommes, sovs og grønt. Jeg købte 3 L mælk, fordi William er hos os fra i dag og han drikker mere mælk på en dag,  end en ko kan producere, i sin vågne tilstand. Kakaomælken kunne jeg lige nå at drikke som en slags frokost.



---
Kl. 12.00 - 13.00.
Bjarne og jeg skulle mødes med Jan og Kurt. Det er ikke et bøssepar, men bare Bjarnes gode legekammerat Kurt, og hans menneskefar Jan. Vi har gået til hvalpetræning sammen, og hundene elsker at lege sammen. Derfor mødes Jan og jeg flere gange om ugen, hvor hundene leger og vi snakker og snakker og snakker...




---
Kl. 12.05.
Bjarne og jeg var kommet hjem igen fra legeaftalen. Jeg nåede lige at kikke ind på kontoret, og tænkte om jeg skulle rydde op derinde i dag. Jeg besluttede mig hurtigt til, at det ikke skulle være i dag, og lukkede døren igen.


----
Kl. 12.05 - 14.00.
Bjarne og jeg holdt en velfortjent pause. Bjarne fladede ud på gulvet og jeg smurte mig en franner med honning, tændte fjernsynes og så lidt 112 og andre ligegyldige udsendelser.


----
Kl. 14.00 - 14.35.
Bjarne og jeg kørte 20 km fra Aalborg til Nibe, for at hente William ved skolebussen. Bjarne sad omme bag i bilen og tænkte nok lidt. "Sagde hun ikke, at vi skulle i hundeskoven?".


----
Kl. 14.40 - 15.30.
Jo, vi skulle i hundeskoven og det kom vi. William var ikke så vild med, at vi skulle i hundeskoven på vej hjem. William gider ikke ret meget, der kræver at hans krop skal bevæge sig. Men med det skulle han, og med det kom han. Jeg vil så ikke ligefrem sige, at det var en hyggelig tur.  En god tur for Bjarne, det var det. På vej hjem var der den flotteste regnbue, men det bliver sjældent gengivet ret godt på billeder.


----
Kl. 15.30 - 16.00.
Hjemme igen og fundet det nye BOLIG MAGASIN i postkassen. Tanken var at jeg nu lige kunne nå, at kikke lidt i bladet, inden jeg skulle hente Konen på arbejdet. Men, men, men….jeg havde jo lovet at gøre badeværelset rent også. Bladet blev lagt til side, og jeg fik badeværelset gjort rent. Jeg nåede også lige at få skåret kartoflerne i både, så de var klar til ovnen. William havde skrællet kartoflerne. Igen ikke fordi han selv syntes, at det var nogen god ide, men så toppede jeg det lige med, at han skulle gå ned med affald bagefter. Det plejer at hjælpe på, at få stoppet brokket, at lægge flere opgaver oven i, så stopper han med at brokke. Glæd jer, jer der ikke har teenagere endnu. Mit bedste råd er, at holde fast i hvad de plejer, at skulle lave af opgaver, også selvom det bliver svære at, få dem til det. Lorte råd…..men hvad skal jeg sige. Det går over igen, efter nogle år, så bliver de gode igen. Min svigermoder siger: Tænk på at der er et skilt på dem, hvor der står "Hjerne midlertidig ude af funktion". Det er da lidt sjovt ;-).
Efter Williams opgaver, er han hos sin computer, og så er han endelig hjemme igen.




----
Kl. 16.00 - 16.45.
Bjarne og jeg kørte ind for at hente Konen på arbejdet. Hun hader at blive fotograferet, så dette billede er ret typisk af hende. Bjarne og jeg vi elsker derimod, at blive fotograferet.

----
Kl. 17.30 - 18.30.
Jeg gik igang med aftensmaden. Konen hjalp William med at lave lektier. Heldigvis var det ikke mig han spurgte. Jeg var ikke vild med matematik i 8. kl. og jeg er det stadig ikke. Jeg kan selfølgelig regne med procenter, som en anden regnemaskine, hvis der er noget der er nedsat, og jeg gerne vil købe.
Vi portionsanretter altid vores mad herhjemme, og så tager vi det med ind til tv'et. 
WHAT SKREV HUN LIGE DET!!!
Ja, det gjorde hun, og hun står gerne ved det ;-).



----
Kl. 19.00 -20.00.
Så er jeg endelig klar til dagens bad. Jeg går lige så glad i bad om aftenen som om morgenen, det kommer an på hvordan det lige passer. Nu var der et karbad der ventede, og mit Boligmagasin skulle jeg læses, imens jeg lå og svedte, og endelig fik varmen. Jeg havde nemlig været kold siden, jeg havde stået nede på marken, mens Bjarne og Kurt legede.
Et kik i speglet efter badet og uden makeup.


----
Kl. 20.00 - 22.00.
Endelig lidt ro og ……ok, fodbold i TV. Men jeg måtte æde det fordi, vi har en aftale herhjemme. Jeg bestemmer indretningen, og konen bestemmer, hvad vi ser i tv. 
Jeg brugte så bare tiden på, at lave lidt af det her indlæg på bloggen. 
----
Kl. 22.00. - 22.30.
Bjarne skulle have sin sidste tissetur inden sengetid. Jeg vraltede ned af trapperne iført futsko, da jeg ikke gad tage sko på. Det var så bare spændende, om det var regnvejr. Det var der ikke…BINGO. Jeg luftede ham, nærmest bare ud af døren og så afsted op igen.
Tænder blev børstet og blæren blev tømt (de billeder er censureret væk).


----
Kl. 22.30 - 00.30
Jeg kravlede i seng, hvor Konen allerede lå. Desværre var der også allerede to dyr, der havde fundet sig til rette. Det giver jo lidt mindre benplads til mig.
Dog var det lidt sjovt, for Olvis lå og bed Bjarne i hans pote, og det plejer at være Bjarne, der driller Olvis. Bjarne så helt forstyret ud, og kunne slet ikke forstå hvad der skete.
Vi så Johan Falk på DR1. Jeg er ret vil med Svenske tv-serier. Jeg er også ret glad for FROST. Dejlig mavesur gammel mand, er der noget mere naturligt og charmerende ;-).

----
Kl. 00.30
Lyset blev slukket. Den sovende Kone blev kysset på panden, inden jeg endelig lagde mig til at sove.
----


Det har faktisk været sjovt at lave det her indlæg, måske det også var noget for dig?




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...