Viser opslag med etiketten Lesbisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lesbisk. Vis alle opslag

lørdag den 21. december 2013

20 ting om mig selv.

1.
Jeg læser i billeder: Et eksempel kan være, at jeg skulle ind på apoteket og købe Magnesium til Konen den anden dag. Hun sagde til mig: Kan du nu huske det? Ja, det er U ligesom svømmehal, fordi u er formet som et kar, og at det ikke staves med U, er sådan set lige meget, for jeg ser et U i ordet svømmehal, selvom jeg godt ved, det ikke staves med noget U i. Nogen ville måske mene, at det mere var at være skør.
Jeg staver tilmed ret dårligt, men det kan man lære at leve med. Bare jeg bliver forstået sådan rimeligt, så er det fint nok for mig.

2.
Jeg er ca. 44 år. Jeg døjer med at huske tal, men jeg ved det er der omkring. Tal ser jeg derimod i sætninger. 44 er fx to giraffer med 4 ben hver. Sagde du skør eller hva´.

3.
Jeg er født i Nørresundby, hvor jeg har været blokbarn, men har overlevet. Faktisk var det fedt, at være blokbarn dengang, for der var altid nogen at lege med nede i gården.

4.
Havde ADHD været opfundet da jeg var barn, havde der nok været nogen der havde nævnt de bogstaver i den rækkefølge, i forbindelse med mit navn. Jeg var lidt som Emil fra Lønneberg, men troede selv at jeg var ligesom Pippi Langstrømpe.

5. 
Jeg er et rodehovede, men i mit tøjskab ligger alt i sirlige rækker og der et labels under hver hylde.

6.
Jeg hader at fryse, derfor ejer jeg flere sæt uldundertøj og har det på fra ca. nov til marts. Jeg tror jeg har ligget for meget i sovepose i mit liv. Den værste gang var i Grønland, men det var tilgengæld en af de flotteste naturoplevelser jeg har haft.

7.
Jeg er uddannet pædagog og friluftsvejleder. Det vil sige at jeg kan passe børn, klatre, lave et kæmpe bål uden benzin og en halv grønlænder i en kajak. (Fik du mon den med den halve grønlænder ;-).

8.
Jeg har været i Sydafrika til bryllup, få år efter Apartheid blev afskaffet. Jeg boede sammen med min "Farvede" venindes familie i et "Farvet" kvarter, hvilket var en kæmpe oplevelse, både for mig og folk i kvarteret.

9.
Jeg er lesbisk, jeg er nemlig gift med Konen på 7 år, eller sådan der omkring.

10.
Jeg har 3 børn. De 3 stjerner…..Amalie, Adam og William.

11.
Jeg bruger ALT for mange penge på impulskøb og pludselige opståede behov, men Konen nægter at være med i Luksusfælden.

12.
Mit fulde navn er:
CAMILLE ØRNBØLL MILK STEWART-BERMANN.
Jeg hedder Camille fordi jeg er en Camilleblomst.
Ørnbøll er fra en gammel slægtsgård.
Milk har jeg købt mig til. Du kan læse om hvorfor her.
Stewart er Konens slægtsnavn. De er Skotter i næste led og måske derfor hun ikke egner sig til Luksusfælden.
Bermann er mit slægtsnavn og jeg stammer fra Tyskland. Min Oldefar kom til Danmark som kartoffeltysker.

13.
Jeg er iderig, ja faktisk kan man godt sige: Det kommer som lort fra en spædkalv.

14.
Jeg er ikke bange for at prøve nye ting og jeg er ikke bundet til andet materialistisk end min mac og min mobil. Hvilket jeg så derimod også er meget bundet og afhængig af.

15.
Jeg er et meget komplekst menneske og svær at sætte i bås. Det er meget forskelligt hvad jeg trives med, den ene dag kan jeg bedst lide at være alene og er dårlig til at snakke med andre, den næste dag er jeg måske meget social og kommer nemt i tale med ALLE. Jeg kan holde en tale for både store og små forsamlinger og det rører mig næsten ikke. Jeg kan slå hjernen fra og bare gøre ting, en ting som jeg har lært igennem min friluftsvejlederuddannelse. Jeg var nødt til at lære den evne, for at kunne overvinde mig selv, i alle de fysiske og psykiske udfordringer vi blev stillet overfor. 
JEG VIL IKKE SÆTTES I BÅS!

16.
Jeg foretrækker at høre Radio 24/syv eller anden taleradio til fordel for musikkanaler. Det larmer alt for meget. Hvis jeg skal høre musik, er det Dansk fra 80érne eller Top Charlie.

17.
Jeg grovsorterer meget i hvem jeg gider at omgåes, hvilket jeg ikke er særlig stolt af. Jeg er ikke til lange vennemiddage. Konen er min aller bedste ven, og jeg trives bedst i hendes selskab.

18.
Hvis jeg skulle have min idealvægt, ville jeg være ca 193 cm høj. Det er jeg ikke, og derfor bruger jeg også gerne str 44 i bukser og str xl i trøjer. Men det gør mig ikke så meget, for jeg lever FEDT.

19.
Jeg har en lillesøster der er 9 år yngre end mig. Vi er så forskellige som NAT OG DAG. Det eneste vi har tilfældes er, at vi har vandglas fra Rosendahl……hvilket jeg faktisk lige har smidt ud.
20.
Prøv selv at finde på nr. 20 så kan jeg høre hvad du tror du ved om mig ;-)

-------
Jeg har ikke skrevet så mange dårlige sider, da jeg helst vil fokusere på de gode ting jeg indeholder. Dog tvinges jeg dagligt til at forbedre mine dårlige sider af Konen ;-)




lørdag den 9. november 2013

#9. Yndlingsserie i dit hjem. Photo Challenge.






















DEXTER
Den havde jeg godt nok aldrig troet, at den var noget for mig. Men jeg kunne tro om igen, den er helt fantastisk. Vi har ikke set sidste sæson og må nok snart købe den på DVD, hvis den er kommet. Det meste af serien kan ses på NETFIX.

L Word
Den handler om lesbiske i LA. Den er vist lidt fræk, men ret fint at se andre lesbiske, når man nu selv er det. Den kan ses på HBO, hvor alle afsnittene i serien ligger.

SMÅ OG STORE SYNDERE
Jeg elsker at se den serie om politi og røvere fra England. Den foregår i 60érne og går på TV2 Charlie.

Masters Of SEX
Ja den handler om SEX, på en rigtig sød og god måde. Ingen hard core sex der. Serien er ret ny, men du kan se den på HBO, hvor der kommer løbende nye afsnit.

Jeg elsker også at se, alle svenske krimier (når vi snakker om krimier på tv, er jeg bedre anlagt end, når vi snakker bøger). Gysere er dog helt udelukket. Engang fik Konen mig til at se SAW, det tog flere måneder, før jeg kom bare nogen lunde over det. Og for at det ikke skal være løgn, så kan hun stadig gøre mig bange, ved at viske til mig: Jeg er han der lå på gulvet…..føj, at hun kan finde på det.

Hvilken serie vil du anbefale mig at se?

tirsdag den 5. november 2013

#5. Hvilken bog læser du lige nu. Photo Challenge

Faktisk læser jeg ikke så meget for tiden. Ja, skal jeg være helt ærlig er det nok ved at være et halvt år siden jeg sidst har læst en bog. Jeg har tidligere læst rigtig mange bøger, men jeg tror bare det her computernoget er kommet til, at tage mere og mere af min tid.
Jeg forsøgte mig på et tidspunkt, at købe en bog til min smartphone, for på den måde at kunne læse, når jeg sad og ventede nogle steder. Det blev bare ikke rigtig til noget, fordi jeg tager jo godt nok min mobil op af lommen, men så skal jeg lige tjekke INSTAGRAM og BLOGLOVIN og MAIL og KALENDEREN og vupti så er tiden gået og jeg nåede aldrig til min bog.

Gad vide om det nogen sinde vil ændre sig igen, eller det bare vil blive ved med at være, ingen fordybelse men bare stress i forhold til at zappe ud og ind af mine apps. Jeg ved det ikke, men det er vel egentlig mig selv der bestemmer det…..eller hva.

Men de sidste bøger jeg har læst og som jeg gerne vil anbefale her, til jer der ikke kun zapper på mobilen.
Den 1. det er Anne Linnets 2. bog om hendes erindringer. Den er saftig (SEX SAFTIG) og nogle gange tror man jo nærmest det er løgn. Jeg elsker hendes musik, men jeg tror der en en grund til, at jeg ikke blev færdig med at læse bogen, jeg synes den er LIDT FOR MEGET.

Den anden er DEN LUKKEDE BOG. Det er ganske vist ved at være længe siden, at jeg har læst den, men jeg synes den var rigtig god. Det er ikke nogen krimi, dem kan jeg nemlig ikke rigtig tåle, jeg tuder altid hvis de bliver for uhyggelige. Derfor har Konen forbudt mig, at læse krimier. Hun synes det er unødvendig trøst ;-).

Den tredje er MIN MOR SIGER af STINE PILGAARD. Det er en af Konens gamle veninder, som er blevet rost til skyerne for hendes 1. roman. Den er hylemorsom og jeg anbefaler den varmt.

Det var vist det, nu vil jeg zappe videre...




lørdag den 2. november 2013

#2. 10 fakta om mig som ingen ved / Photo Challenge

Sikke en udfordring, for jeg tænker at hvis der er noget som I ikke ved om mig, ja så er det højest sandsynligt, fordi I ikke skal vide det ;-)

Derfor vil jeg her ikke fortælle nogle hemmelige hemmeligheder, men mere fortælle hvem jeg er, og måske viste du det ikke. Nu kan du jo prøve og se…

  1. Jeg har en frygt for at vinde for mange millioner i LOTTO.
  2. Jeg synes det er dumt at springe over hvor gærdet er lavest, hvis man kan kravle under hvor det er højst.
  3. Jeg er uddannet pædagog og friluftsvejleder, men startede engang på en uddannelse som gartner.
  4. Jeg er skilsmissebarn, men har overlevet, selv om jeg vorksede op i en betonblok.
  5. Hvis der var noget der hed ADHD da jeg var barn, havde jeg ret sikkert fået den diagnose. Jeg foretrækker selv at tænke på Pippi Langstrømpe som mit forbillede.
  6. Jeg har en lillesøster, som er alt hvad jeg ikke er. Hun bor i sit eget murstenshus, hendes hjem er indrettet i alle nuancer inden for brun, hun har en campingvogn og har en opsparing.
  7. Jeg vil gerne være anderledes, men er bare ligesom de andre, som gerne vil være anderledes.
  8. Jeg er ikke engang anderledes fordi jeg er lesbisk, for det er også blevet helt normalt.
  9. Jeg hedder MILK til mellemnavn og er den eneste i Danmark som hedder det. Jeg har købt mig til navnet og du kan læse om det her.
  10. Jeg laver de fleste ting som midlertidige løsninger, fordi så behøver det ikke at være perfekte. Det er bestemt ikke en af de ting min kone er faldet for mig for, men det er der mange andre grunde til……..men det ville være en meget længere liste ;-)








torsdag den 17. oktober 2013

Soveværelset...kik ind.

Egentlig startede det bare med at jeg lige ville skifte sengetøj. Så var der jo lige de der to sættekasser, som jeg havde købt. Måske kunne de egentlig hænge i soveværelset, hvis lige jeg flyttede sengen og tog verdenskortet ned fra væggen....ja, og så at min far gad komme og bore to nye huller til sengelamperne. Det gad min far godt, så nu var det bare at komme igang. Efter min mor og jeg havde diskuteret temmelig længe, om nu også de hang lige de sengelamper, ja så var resultatet færdig og her er det......jeg skal forresten have skiftet toiletrulle, hvad mon det kan føre til.








--------------
TRIP TRAP har lavet Aalborg rådhus, hvor vi blev gift, så det måtte vi da bare have.



--------------
Disse to damer sad oven på vores bryllupskage. Kagen og figuren fik vi af Konens søstre...hvor genialt.


----------------
Disse to foto´s har vi købt i Berlin. Billedet til venstre er taget i det hood, hvor vi plejer at bo, når vi er i Berlin. Det er fra Karl Marx álle som ligger i Fridrikshain i det gamle øst.
Billedet til højre tror jeg taler for sig selv.



-----------------
De næste billeder er fra NEW YORK fra før 9/11. Konen har taget billederne selv...









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...