Lidt af et KINDERÆG at flytte til Norge.

Ja, egentlig husker jeg ikke helt hvordan det er, det der med kinderægget. Ud over at det er noget med noget godt og noget med en overraskelse.....

Derfor kom jeg til at tænke på det, som en sammenligning med vores flytning til Norge.

Det har været super godt på mange måder:

Vi fandt ret hurtigt et rigtig godt sted at bo, som helt bestemt levede op til de forventninger som vi havde. Det har efterfølgende vist sig, at være nogle helt utrolige udlejere, altså på den gode måde. De har været til stor hjælp med mange ting. 

For det første skulle de ikke have nogen depositum. De ville hellere stole på os, som de sagde. At stole på os, det kommer ikke til at blive noget problem, men det kunne de jo ikke vide. 

Så kom vi til at sige til udlejerne, at vi manglede en bil. Så sagde de; Jamen de havde da en stående i garagen ved vores hus og den kunne vi da godt købe? Hvor fint sagde vi så, men at vi ikke havde så mange penge lige nu. Derfor måtte vi lige vente, til vi var blevet registreret heroppe, så vi kunne komme i banken og låne penge til bilen. HØR HOVSA sagde den flinke norske udlejer så; I behøver da ikke gå i banken og låne pengene, så skal I jo bare betale dem renter! Jaeh, det gør man jo normalt sagde jeg. (godt nok siger min mor, at hun da aldrig har fået nogle renter, af de penge hun låner os, så det er nok bare sådan vi låner penge). Men nordmanden sagde så; at vi kunne jo bare betale nordmanden og hans kone, når vi havde pengene, eller løbende over nogen år, hvis vi ville det?

HVAD ER DET LIGE FOR NOGLE MENNESKER VI ER LØBET IND I?

Det kunne vi bestemt ikke sige nej til, så derfor har vi nu købt deres Røde Lyn og tilmed fået garagen med, som bilen stod i. De norske udlejere er selv for flere år siden flyttet til Kreta, for at nye livet i varmen, for alle deres oliepenge. Huset har de for, hvis de en dag ønsker at komme tilbage til Norge. Ja og bilen, den havde de bare ikke lige fået solgt endnu.
Så der stod i garagen en RØD Toyota Yaris Verso fra 2006 som havde kørt 18000 km. At den så ligner en Postmand Per bil, bare uden elruder, ja det må man jo venne sig til. Det bedste er, at den er på gule plader (grønne i Norge). Det har jeg altid ønsket mig, så jeg kan have min egen flyttebil, til når jeg skal på loppemarkeder......og det skal jeg meget.

At det så tog 5 ture på mototkontoret for at få fat i pladerne, ja det må jo så være en af overraskelserne. Tænk at det skulle være så svært for en indvandrer at få registreret en bil. 

En anden overraskelse det var vores jobaftaler......øv. Det var ikke godt. Vi havde lavet aftaler med et firma som formidler job, og de havde lovet os guld og grønne skove. Guld var for dem lig med, et vikariat på 6 mdr til mig og vikar for Konen. Den havde de vist ikke lige fattet, på samme måde som os.
Så Konen sagde op efter to dage og fandt selv et andet job, som pædagogisk leder i en børnehave i løbet af den samme eftermiddag. Jeg blev i mit job i 14 dage og så var vi blevet uenige om for mange ting, så jeg søgte også andet. 

Hvordan firmaet ikke kunne finde ordentlige jobs til os, er lidt af en gåde. Jeg fik to job tilbudt på få dage, og måtte efterfølgende sige nej tak til flere samtaler. Så i dag er jeg pædagogisk leder i en MONSTER børnehave med 220 børn. (Pædagogisk leder svarer til afdelingsleder i DK.)

Specielt det med jobbene har været meget hårdt, men vi er ikke sådan til at slå ud, og accepteret ikke noget nej nogen steder. Vi finder nye veje og nye muligheder i stedet, så vi vil altid overleve og når man så møder, sådan nogle engle, som vores udlejere, ja så hjælper det jo også altid på humøret.

(Hermed ikke sagt at der ikke er grædt nogle tårer, for det er der).

Nu lader det til at det begynder at rulle lidt bedre på skinnerne, og vi kan læne os lidt tilbage og nyde vores KINDERÆG.

Naturen er uendelig smuk heroppe og nu efter vi har fået det Røde Lyn, så skal vi rigtig ud og se på den.

Fik jeg forøvrigt lige sagt, at jeg har pimpet bilen, med et lyslilla betræk til rattet......så nu er der ikke et øje tørt. Og heller ikke nogle kolde fingre, her imod det kolde nord.

-Det Røde Lyn foran vores slot...

Vi begynder at gøre Hjelmelandsgata til vores egen.

Endelig er nogen af vores egne ting kommet til Hjelmelandsgata i Stavanger. Det er ikke fordi vi har så meget gemt, men lidt har vi alligevel.

I weekenden fik vi nogle kasser herop, og i næste uge skulle resten gerne komme. Det har været som juleaften, at pakke kasser og poser ud.

Nu er det bare sådan, at vores lejlighed stadig er underombygning, så vi kan ikke pakke alle vores ting ud endnu......desværre.

Vi er ved at få lavet et soveværelse mere. De har lavet hul i gulvet i køkkenet, og gjort 20 m2 mere til vores. Det kan vi på ingen måde klage over, selvom det larmer lidt, at bo på en slags byggeplads.

Måske har nogen hørt at det er dyrt, at bo i Norge og specielt i de store byer. 

Vi bor i et gammel hus fra starten af 1900. Vi har en stue, køkken, bad, værelse, vaskerum og soveværelse. I alt ca 100m2. Uden for har vi garage, tarresse, mindre fælles have og en postkasse ;-)

Vi betaler 15000,-NOK hvilket i dag svarer til ca. 13500,-DK. Prisen er inkl. tv, internet, vand og el som også bruges til opvarmning. Vi bor i den dyrere del af Stavanger og har udsigt ned til lystbådehavnen. Nordmændene siger vi har været heldige og det er billigt.......bedøm du selv lige det ikk? 

Her har du billeder fra den pæne side og fra rodet og fra det kommende soveværelse.

--------------------------

Og så bagsiden ;-)

Det ligner måske en omgang stoledans, men så festligt er det dog ikke. Det er for at ingen skal falde, ned i gennem hullet i gulvet. Hullet er til den kommende trappe til soveværelset.

Smid en kommentar og vær med i lodtrækningen om 3 ugers rundrejse i Tønder og omegn.

Status efter 2 uger i Stavanger / Norge.

Jeg har prøvet at være på arbejde kun iført uldundertøj og det føltes ikke mærkeligt.
(Mine bukser blev lidt for våde efter en tur....så af med dem. Godt jeg havde de lange hylere indenunder ;-).

Jeg har kørt i flere rundkørsler på en ugen, end på noget andet tidspunkt i mit liv.

Jeg har lært at højre vigepligt betyder, at du faktisk holder tilbage, for dem der kommer fra højre.

Jeg har lært at man holder for fodgængere, hvis de ser ud som om, de overvejer at gå over et forgængerfelt, inden for de næste 10 min.

Jeg har ikke på noget tidspunkt kørt over 70 km i timen. Heller ikke på motervej, for der er altid kø. Forøvrigt må man kun kører 90 km i timen på mototvej, her i Stavanger.

Jeg har endnu ikke handlet madvarer uden at komme af med mindre end 500,- kr.

Jeg kan finde i IKEA uden at bruge GPS.

Jeg har bestemt mere i institutionen, end jeg har gjort i hele min karriere som pædagog i Danmark.

Jeg er lykkedes i at forhandle både stilling og løn, for 1. gang i mit liv.

Jeg har allerede ødelagt, et sæt støddæmpere pga 1000 milioner vejbump på 100 M.

Jeg har lært at man ikke spørger om det kommer til at regne i dag, men om hvor meget det kommer til at regne.
(Det regner så meget at selv Konen nu vil have et regnsæt. Hun har aldrig ejer et sæt, så det er meget)

Jeg synes ikke længere det er billigt at spise i IKEA.....tvært imod.
(Og her snakker vi endda uden dessert)

Jeg har lært at det ikke er smart, at sige til sine nye kollegaer, at det er rart at arbejde sammen med dem.
-----------
Billederne er fra dagens tur til hundeskoven, med den smukkeste udsigt.
-----------

Husk at lægge en kommentar og vær med i denne måneds lodtrækning, som er en hest...

Nytårsaften 2013 / Nytårsdag 2014 iført Kæhlerbukser og på vej til købmanden for at købe popcorn...

Egentlig kan jeg slet ikke hverken lide Nytårsaften, juleaften, fødselsdage, sølvbryllupper eller forældremøder.

Jeg tror det bunder i, at der er opskrifter som jeg skal følge, og jeg ved jo godt at det kan jeg ikke. Jeg er ikke et helt normalt menneske og jeg bliver det aldrig. Så langt er jeg da kommet og det går også bedre og bedre med at håndterer rammer og regler.

Her snakker vi ikke om regler i trafikken fx, for der er jeg ret autoritetstro.....ret meget i hver fald. Jeg kører aldrig over for rødt,  jeg kører aldrig den forkerte vej på ensrettet gader, jeg kører aldrig på cykelstier i bil uden grund,, ja jeg kan måske lige snige mig til at smutte ned af en cykelsti, hvis skrællebilen holder i vejen for, at jeg kan komme ud.

Jeg kan bare ikke lide at give gaver, fordi nogen har bestemt at jeg skal give dem, derimod elsker jeg at giver dem, når folk ikke regner med det. Fx er der ikke noget bedre end at komme hjem fra arbejde med en perleplade, som Konen slet ikke havde forventet, at jeg ville komme med.......eller måske bare håbet på at jeg snar havde givet hende nok af ;-)

Jeg kan heller ikke lide sølvbryllupper hos min kusine. Ikke når min mor har bestemt, at man da bestem ikke kan møde op i røde støvler, og min søster tavst har giver hende ret........ Jeg er blevet forbyttet ved fødslen, det er én ting der er helt sikkert. Men jeg elsker stadig de der mennesker som har fået mig i den der forbytning.

Der er forøvrigt noget efter mig, fordi jeg kan finde på at sige det. Nemesis kalder de det vist. Min søster og min mor bor med råhvide vægge og har franskinspireret møbler. Min mor elsker orange og de har begge ROSENDAHL-glas til 12 personer og garanteret også flere.

Nemesis har ramt mig fordi, her i huset hvor vi er flyttet ind, er der nemlig allerede møbler og gæt engang hvad der er her.......S K R I G, ja orange farver og mørkt træ og et salatbestik formet som to zebraer og så står der gud hjælpe mig også 3 ROSENDAHL-glas i skabet. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få tingene skiftet ud, og heldigvis har jeg store evner inden for pengebrug på meget kort tid. Konen synes ikke vi er helt klar til Luksusfælden endnu, jeg synes ellers det kunne være sjovt.

Forøvrigt er både min mor og søster også nogle værre pengesamlere, de forstår ikke at meningen er, med at man får dem hver måned. Det er at de skal bruges hver måned. Konen har heller ikke helt fattet det, men måske er det i blodet, hun er halv skotte. Hun har endda lavet en opsparing til os, som hun tror jeg ikke ved noget om.

Nå tilbage til nytårsaften. Jeg er i bund og grund en usikker sjæl, som gerne vil forsøge at gøre tingene som man skal......det lykkedes bare sjældent. Jeg tror jo at alle de der specielle dage har opskrifter, som alle andre end mig, har læst et eller andet sted, og har forstået dem. Til tider kommer det så over mig at jeg skal forsøge, at følge de opskrifter og det giver bare nederlag, for jeg duer ikke til det. Jeg duer meget bedre til at gøre hvad der falder mig ind og hvad jeg har lyst til......men jeg prøvede i år og det blev til følgende:

1. Forret
2. Dronningens nytårstale
3. Hovederet
4. Allerede her sluttede det..........for vi gik ind i stuen og faldt i søvn. 

Vi vågnede begge da fyrværkeriet begyndte at buldre, og skyndte os op og ønskede hinanden godt nytår og så fyrværkeri ud af vinduet, med et halv kilo kransekage i den ene hånd og en cola i den anden, kun afbrudt af et par billeder med kameraet.

Nytårsdag gik meget bedre, her snuppede jeg mine KÆHLER-bukser (hvide og gule striber på frotte, som Konen har vænnet sig til, at jeg viser mig i i offentlighed). Vi vandrede ned til vores lokale kiosk/købmand og købte os nogle popcorn og så hjem og fede den i sofaen og nyde livet og glemme alt om næste udfordring.

Jeg kan forøvrigt godt lide jobsamtaler....

1

--------

Husk at du er med i lodtrækningen om en hest, hvis du lægger en kommentar...

Norway here we are / Part 1 "En tur ud og se området hvor vi bor"

Hold da op en hyggelig by, den her Stavanger.

I dag har vi været lidt ude og se vores område. Vi bor 10 min gang fra centrum, men vi tog alligevel bilen, man ved jo aldrig hvor mange indkøbsposer, man skal have med hjem.

Vi gik en tur i gågade, som er det hyggeligste jeg længe har set. Der er rigtig mange butikker som jeg skal have set nærmere på og det fineste konditori. I dag blev det kun til en voksdug og en brødrister.....kun lige det vigtigste.

Bagefter gik vi ned på havnen, hvor de solgte "pil selv rejer" fra en fiskebåd. Dem købte vi så lidt af, det passer jo godt til en nytårsaftens forret.

Herefter tog vi på udkik efter en hundeskov, som vi havde hørt skulle ligge i nærheden af hvor vi bor. Vi fandt den og vi fandt et dejligt turområde, som ligger lige ud til vandet. Det er bestem den hundeskov, med den smukkeste udsigt, som jeg har været i. Da den kun ligge 1 km fra vores hus, ja så er det bare at komme afsted igen søster....

Norway here we come / Part 4. "Forløsningen"

Endelig virker det til at vi har fundet en løsning på vores store bekymring:

HVORDAN SKAL BJARNE LÆRE NORSK?…….eller lidt mere, hvordan skal Bjarne klare en hel dag alene hjemme uden sine mødre og uden at nogen kan lære ham norsk i dagtimerne.

Den kære hund er jo kun vant til, at hans mødre har halvtidsjob og har aldrig været alene hjemme særlig lang tid af gangen. Nordmændende har bare ingen fidus til andet end, at man skal arbejde fuld tid og vi har besluttet, at vi vil til at tjene nogle penge nu, så det går jo egentlig også godt hånd i hånd.

Vi søgte tidligere om at få den forkælede hund i DAYCARE. Ja, du læste rigtigt ;-)

Et firma som henter ham om formiddagen, tager ham med i skoven eller til stranden den halve dag og afleverer ham igen om eftermiddagen. Men de havde kun en plads til ham om fredagen og det er jo ikke nok til Prins Bjarne. Men i dag fik vi så kontakt til en ung dame, som skal komme og gå tur med ham de dage hvor han ikke kan komme i DAYCARE.

Det bliver ikke helt gratis, det indrømmer jeg, men forstil dig lige,

at det var din lille pode, der havde fået den helt rigtige vuggestueplads tilbudt.

Ja, der kunne du pludselig se pointen ikk ;-)

Norway here we come / Part 2 "En god ide"

"En god ide"

Er det en god ide at flytte til Norge?

Det kan der ganske enkelt svares til: Det ved jeg ikke endnu…

Sådan er det jo, vi ved det som oftest ikke, før vi har prøvet det, og det er nærmest lige meget hvad det er. Derfor er det også svært at svare på. Selfølgelig er der nogle ting som kunne pege hen imod at det kunne være en god ide, og det handler jo også om, om man har lyst til at prøve, om det kunne være en gode ide.

Jeg har lyst til at prøve det af og jeg har lyst til at få det til at blive en god ide. Jeg er jo selv en kæmpe stor faktor, i forhold til om det bliver godt. 

Mange har sagt og skrevet at de beundrer at vi tør og at vi gør det. At de synes det er vildt, at vi sælger alle vores ting og bryder op. Jeg har ingen kvaler ift alt det materielle, vi finde bare nogle ny loppefund og ja så har vi altså stadig ca. 10 flyttekasser og ti sække som er vores ….

Det store spørgsmål er dem der bliver tilbage. De Tre Stjerne, i form af 3 dejlige børn. Det har været det svære, og det som jeg ikke lige har snakket så meget om, og derfor er der nok hellerikke så mange af jer der kender til den problematik…..og det er en problematik, men problemer kan løses.

Den 1. stjerne er Amalie. Amalie er 20 år og bor i Aarhus og der har hun sit studie og sin dagligdag.

Den 2. stjerne er Adam. Adam er 18 år bor hos sin far og går på gymnasiet.

Den 3. stjerne er William. William er 14 år og bor også hos sin far og går i folkeskole.

William har indtil for nyligt boet hos os hver anden uge. Det har været dejligt og bla givet en anledning til, at vi har boet i Aalborg. For et halvt år siden, besluttede William sig til, at han kun ville være hos os hver 2. weekend. Det er svært når børn beslutter sådan, men for mig har det altid været vigtigst at børnene har været glad, for det de har valgt, og ikke om de har valgt mig. Derfor skulle jeg lige synke, men ellers var det ok med mig, og jeg støtter ham i hans valg. Jeg synes faktisk også at det der med fælles bopæl, det er kun for forældrenes skyld og ikke for børnene, men det skal jeg ikke komme nærmere ind på her.

Nu faldt bindingen til Aalborg (ud over resten af min familie ;-). Og Konen og jeg tænkte at nu kunne vi prøve noget nyt. Først tænkte vi GRØNLAND, ja tænker man ikke altid lidt vildt først. Men der besluttede vi os hurtigt til, at det skulle ikke have vores 1. priotet. Der er kulturelt alt for langt imellem Danmark og Grønland, og det var ikke det vi ville beskæftige os med.  Wupti wupti, så søgte et vikarfirma pædagoger til Norge, og så gik det hele slag i slag og snart er vi der, hvor vores nye eventyr skal begynde.

Men det er børnene jo ikke……snøft (ja der er grædt mange gange, men jeg vil alligevel prøve det af). Vi lever jo i en tid, hvor vi er online "all the time" og det tager ikke ret lang tid at rejse til sydnorge og jeg vil gerne lære børnene at det er ok, både at tage chancer og at gøre noget som flertallet måske ikke lige ville have valgt. Jeg går ud fra tanken om, at det er vigtig at man prøver ikke at begrænse folk, det gælder både mig selv og andre.

Og derfor ved jeg altså bla ikke om det er en god ide. Men alt skal prøves EN gang, ellers finder man ikke ud af det, og det er det jeg har tænkt mig at gøre, så jeg en dag kan svare på om det var en god ide….

Jeg har ikke nogle billeder af dem samlet, hvor de ser ud som de gør idag, så det må blive til lidt ældre billeder af os.
------
1. Billede er fra en tur i tivolifriheden en sommer for efter hånden mange år siden. Vi fejrede William og Tanyas fødselsdag. En dejlig dag og som altid var der plads til lidt sjov og ballade.

2. Billedet er fra en spændende ferie i Berlin. 

3. billede er fra en sommerferie hos Konens familie i Aalsgaarde. Børnene griner og har det sjovt, mens jeg synes jeg ser smart ud <3