Egentlig kan jeg slet ikke hverken lide Nytårsaften, juleaften, fødselsdage, sølvbryllupper eller forældremøder.
Jeg tror det bunder i, at der er opskrifter som jeg skal følge, og jeg ved jo godt at det kan jeg ikke. Jeg er ikke et helt normalt menneske og jeg bliver det aldrig. Så langt er jeg da kommet og det går også bedre og bedre med at håndterer rammer og regler.
Her snakker vi ikke om regler i trafikken fx, for der er jeg ret autoritetstro.....ret meget i hver fald. Jeg kører aldrig over for rødt, jeg kører aldrig den forkerte vej på ensrettet gader, jeg kører aldrig på cykelstier i bil uden grund,, ja jeg kan måske lige snige mig til at smutte ned af en cykelsti, hvis skrællebilen holder i vejen for, at jeg kan komme ud.
Jeg kan bare ikke lide at give gaver, fordi nogen har bestemt at jeg skal give dem, derimod elsker jeg at giver dem, når folk ikke regner med det. Fx er der ikke noget bedre end at komme hjem fra arbejde med en perleplade, som Konen slet ikke havde forventet, at jeg ville komme med.......eller måske bare håbet på at jeg snar havde givet hende nok af ;-)
Jeg kan heller ikke lide sølvbryllupper hos min kusine. Ikke når min mor har bestemt, at man da bestem ikke kan møde op i røde støvler, og min søster tavst har giver hende ret........ Jeg er blevet forbyttet ved fødslen, det er én ting der er helt sikkert. Men jeg elsker stadig de der mennesker som har fået mig i den der forbytning.
Der er forøvrigt noget efter mig, fordi jeg kan finde på at sige det. Nemesis kalder de det vist. Min søster og min mor bor med råhvide vægge og har franskinspireret møbler. Min mor elsker orange og de har begge ROSENDAHL-glas til 12 personer og garanteret også flere.
Nemesis har ramt mig fordi, her i huset hvor vi er flyttet ind, er der nemlig allerede møbler og gæt engang hvad der er her.......S K R I G, ja orange farver og mørkt træ og et salatbestik formet som to zebraer og så står der gud hjælpe mig også 3 ROSENDAHL-glas i skabet. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få tingene skiftet ud, og heldigvis har jeg store evner inden for pengebrug på meget kort tid. Konen synes ikke vi er helt klar til Luksusfælden endnu, jeg synes ellers det kunne være sjovt.
Forøvrigt er både min mor og søster også nogle værre pengesamlere, de forstår ikke at meningen er, med at man får dem hver måned. Det er at de skal bruges hver måned. Konen har heller ikke helt fattet det, men måske er det i blodet, hun er halv skotte. Hun har endda lavet en opsparing til os, som hun tror jeg ikke ved noget om.
Nå tilbage til nytårsaften. Jeg er i bund og grund en usikker sjæl, som gerne vil forsøge at gøre tingene som man skal......det lykkedes bare sjældent. Jeg tror jo at alle de der specielle dage har opskrifter, som alle andre end mig, har læst et eller andet sted, og har forstået dem. Til tider kommer det så over mig at jeg skal forsøge, at følge de opskrifter og det giver bare nederlag, for jeg duer ikke til det. Jeg duer meget bedre til at gøre hvad der falder mig ind og hvad jeg har lyst til......men jeg prøvede i år og det blev til følgende:
- Forret
- Dronningens nytårstale
- Hovederet
- Allerede her sluttede det..........for vi gik ind i stuen og faldt i søvn.
Vi vågnede begge da fyrværkeriet begyndte at buldre, og skyndte os op og ønskede hinanden godt nytår og så fyrværkeri ud af vinduet, med et halv kilo kransekage i den ene hånd og en cola i den anden, kun afbrudt af et par billeder med kameraet.
Nytårsdag gik meget bedre, her snuppede jeg mine KÆHLER-bukser (hvide og gule striber på frotte, som Konen har vænnet sig til, at jeg viser mig i i offentlighed). Vi vandrede ned til vores lokale kiosk/købmand og købte os nogle popcorn og så hjem og fede den i sofaen og nyde livet og glemme alt om næste udfordring.
Jeg kan forøvrigt godt lide jobsamtaler....
Husk at du er med i lodtrækningen om en hest, hvis du lægger en kommentar...
