Norway here we come / Part 5 "Rædselsrejsen"

Ej hvor havde jeg glædet mig til vi endelig var færdig med at gøre lejligheden i stand og kunne rejse til Norge. Hvad jeg bare ikke lige havde set komme, var at der ville være nærmest storm, den dag vi skulle afsted.

Færgen sejlede med 5 timers forsinkelse pga vejret (der skulle vi nok havde lugtet lunden, om at det ville blive en hård tur) men vi hoppede på færgen og instalerede os i kahytten, som vi regnede med vi skulle hygge os med en god bog i, men vi eller rettere jeg blev hurtigt klogere. Kort tid efter vi havde forladt Hirtshals startede en kraftig søgang og der måtte jeg ned at ligge, og der lå jeg så de næste 10 timer og havde det mindre godt en kraftig underdrivelse. 

Konen fik mig lokket med ned til morgenmad, hvor hun spiste og jeg drak et kvart glas juice, som kom til at koste mig 150,-kr fordi det var det eneste jeg kunne få ned. 10 min holdt jeg og så var det ned i kahytten igen.....

Et par timer senere var der solopgang og jeg gik med op og fik noget luft, hvilket faktisk hjalp ret meget. Ikke lang tid efter kunne vi endelig se land og rædselensnatten var ovre.......

Når vi skal til Danmark igen skal vi helt sikkert kører til Oslo og videre ned igennem Sverige og over øresundsbroen........nå nej, jeg er jo hellerikke meget for broer, så vi må til Finland og ned igennem Rusland, Polen og Tyskland. Vi skal nok regne med en måneds ferie, eller ca der omkring.

Norway here we come / Part 4. "Forløsningen"

Endelig virker det til at vi har fundet en løsning på vores store bekymring:

HVORDAN SKAL BJARNE LÆRE NORSK?…….eller lidt mere, hvordan skal Bjarne klare en hel dag alene hjemme uden sine mødre og uden at nogen kan lære ham norsk i dagtimerne.

Den kære hund er jo kun vant til, at hans mødre har halvtidsjob og har aldrig været alene hjemme særlig lang tid af gangen. Nordmændende har bare ingen fidus til andet end, at man skal arbejde fuld tid og vi har besluttet, at vi vil til at tjene nogle penge nu, så det går jo egentlig også godt hånd i hånd.

Vi søgte tidligere om at få den forkælede hund i DAYCARE. Ja, du læste rigtigt ;-)

Et firma som henter ham om formiddagen, tager ham med i skoven eller til stranden den halve dag og afleverer ham igen om eftermiddagen. Men de havde kun en plads til ham om fredagen og det er jo ikke nok til Prins Bjarne. Men i dag fik vi så kontakt til en ung dame, som skal komme og gå tur med ham de dage hvor han ikke kan komme i DAYCARE.

Det bliver ikke helt gratis, det indrømmer jeg, men forstil dig lige,

at det var din lille pode, der havde fået den helt rigtige vuggestueplads tilbudt.

Ja, der kunne du pludselig se pointen ikk ;-)

Norway here we come / Part 3 "Pause"

Vi kan alle trænge til en pause…

Jeg trængte til en pause, fra at male.

Konen trængte til en pause, fra at male sammen med Bjarne.

Bjarne trængte til en pause, fra os der bare render rundt og maler.

Derfor lavede Bjarne og jeg i dag en legeaftale med Bjarnes hundeven Kurt og min menneskeven Jan. Vi rev malerstikket ud og tog i hundeskoven, hvilket der kom de her dejlige billeder ud af.

Her mange timer efter, ligger Bjarne totalt færdig på gulvet, han har ikke engang haft tid til at være træls mens vi har malet færdig. Ja, du læste rigtigt. Vi er endelig blevet færdig med malingen og kan så gå videre til rengøring…….arghhh.

----------
Bjarne er den lyse (det ved du jo).
Kurt er den røde.
Vi mødte også Balder som er den mørkebrune af slagsen. 

Norway here we come / Part 2 "En god ide"

"En god ide"

Er det en god ide at flytte til Norge?

Det kan der ganske enkelt svares til: Det ved jeg ikke endnu…

Sådan er det jo, vi ved det som oftest ikke, før vi har prøvet det, og det er nærmest lige meget hvad det er. Derfor er det også svært at svare på. Selfølgelig er der nogle ting som kunne pege hen imod at det kunne være en god ide, og det handler jo også om, om man har lyst til at prøve, om det kunne være en gode ide.

Jeg har lyst til at prøve det af og jeg har lyst til at få det til at blive en god ide. Jeg er jo selv en kæmpe stor faktor, i forhold til om det bliver godt. 

Mange har sagt og skrevet at de beundrer at vi tør og at vi gør det. At de synes det er vildt, at vi sælger alle vores ting og bryder op. Jeg har ingen kvaler ift alt det materielle, vi finde bare nogle ny loppefund og ja så har vi altså stadig ca. 10 flyttekasser og ti sække som er vores ….

Det store spørgsmål er dem der bliver tilbage. De Tre Stjerne, i form af 3 dejlige børn. Det har været det svære, og det som jeg ikke lige har snakket så meget om, og derfor er der nok hellerikke så mange af jer der kender til den problematik…..og det er en problematik, men problemer kan løses.

Den 1. stjerne er Amalie. Amalie er 20 år og bor i Aarhus og der har hun sit studie og sin dagligdag.

Den 2. stjerne er Adam. Adam er 18 år bor hos sin far og går på gymnasiet.

Den 3. stjerne er William. William er 14 år og bor også hos sin far og går i folkeskole.

William har indtil for nyligt boet hos os hver anden uge. Det har været dejligt og bla givet en anledning til, at vi har boet i Aalborg. For et halvt år siden, besluttede William sig til, at han kun ville være hos os hver 2. weekend. Det er svært når børn beslutter sådan, men for mig har det altid været vigtigst at børnene har været glad, for det de har valgt, og ikke om de har valgt mig. Derfor skulle jeg lige synke, men ellers var det ok med mig, og jeg støtter ham i hans valg. Jeg synes faktisk også at det der med fælles bopæl, det er kun for forældrenes skyld og ikke for børnene, men det skal jeg ikke komme nærmere ind på her.

Nu faldt bindingen til Aalborg (ud over resten af min familie ;-). Og Konen og jeg tænkte at nu kunne vi prøve noget nyt. Først tænkte vi GRØNLAND, ja tænker man ikke altid lidt vildt først. Men der besluttede vi os hurtigt til, at det skulle ikke have vores 1. priotet. Der er kulturelt alt for langt imellem Danmark og Grønland, og det var ikke det vi ville beskæftige os med.  Wupti wupti, så søgte et vikarfirma pædagoger til Norge, og så gik det hele slag i slag og snart er vi der, hvor vores nye eventyr skal begynde.

Men det er børnene jo ikke……snøft (ja der er grædt mange gange, men jeg vil alligevel prøve det af). Vi lever jo i en tid, hvor vi er online "all the time" og det tager ikke ret lang tid at rejse til sydnorge og jeg vil gerne lære børnene at det er ok, både at tage chancer og at gøre noget som flertallet måske ikke lige ville have valgt. Jeg går ud fra tanken om, at det er vigtig at man prøver ikke at begrænse folk, det gælder både mig selv og andre.

Og derfor ved jeg altså bla ikke om det er en god ide. Men alt skal prøves EN gang, ellers finder man ikke ud af det, og det er det jeg har tænkt mig at gøre, så jeg en dag kan svare på om det var en god ide….

Jeg har ikke nogle billeder af dem samlet, hvor de ser ud som de gør idag, så det må blive til lidt ældre billeder af os.
------
1. Billede er fra en tur i tivolifriheden en sommer for efter hånden mange år siden. Vi fejrede William og Tanyas fødselsdag. En dejlig dag og som altid var der plads til lidt sjov og ballade.

2. Billedet er fra en spændende ferie i Berlin. 

3. billede er fra en sommerferie hos Konens familie i Aalsgaarde. Børnene griner og har det sjovt, mens jeg synes jeg ser smart ud <3

Norway here we come / Part 1. "Hvorfor"

Hvis det her bliver for kedeligt at læse, og du bedst læser i billeder, kan jeg lige lokke lidt med flotte billeder i bunden. Hver sine lyster.

--------
SÅ blev beslutningen taget. Ja, det er jo faktisk lidt tid siden efterhånden, men nu er den ude, andre steder end kun i min lille hjerne.

Vi skal prøve noget nyt…..og det skal være NORGE. Ja, det skal nærmere bestemt være STAVANGER.

Hvorfor, og er det nu også en god ide?

Hvorfor, er ret nemt:

Hvor er det vi er på vej hen i Danmark…

Her snakker jeg ikke kun om det at være pædagog i Danmark, men jeg synes desværre at rigtig meget går den forkerte vej. Uden at være alt for negativ, vil jeg holde mig til kun at gå ind i problemstillingen omkring det at være pædagog i Danmark.

Vi pædagoger er efterhånden så få i institutionerne, at der ikke er tid til andet end, at hjælpe af og i tøj, hente madpakker til frokosten og smide nogle perleplader ud på et bord, så vi kan komme igang med at feje, tømme opvaskemaskine, tømme skraldespand, bestille mælk, sætte stole op, tjekke børn ind og ud og du kan sikker selv forestille dig flere ting…….ja, måske bare alle de der ting, som vi faktisk IKKE er uddannet til.

Jeg savner at være pædagogisk. Jeg savner tid og mulighed for at være nærværende med børnene. Jeg savner at lave aktiviteter med børnene. Aktiviteter hvor man ikke er nødt til, at have 15 børn med og kun EN voksen, aktiviteter hvor man igen kan være nærværende og har tid til at tænke og handle det bedste man har lært……altså det som jeg er uddannet til.

I Norge har man næsten dobbelt normering ift Danmark, man prioterere kurser og efteruddannelser og tid og nærvær er i højsædet.

Ja, og en anden god ting er, at man også får løn for det og ikke kun almisser.

Ja, nu sagde jeg jo at jeg ikke ville være negativ. Men hvis det er derhen vi vil med de danske institutioner………ja, så vil jeg ikke være med længere. Jeg vil ikke være det bekendt, hverken over for mig selv eller børnene……så jeg flygter mens det stadig er muligt.

I Norge er pædagoger hjertelig velkomne, så det tog ikke mange minutter, at få flere stillinger tilbudt. Så var det jo bare at vælge. Vi valgte, og nu er møllen så igang og jeg er træt.

Jeg er træt fordi jeg måske havde undervurderet hvor meget der skal "klappe" for at få sådan et projekt til at lykkedes. Heldigvis har jeg Konen til at ordne ALT med papirer, det letter jo. Det har ikke stået på særlig længe, så derfor har vi måtte arbejde hurtigt og vi er jo også næste i HUS. Vi har fx næsten solgt det meste af hvad vi ejer. Sofaen bliver hentet dagen før vi rejser og vores senge bliver hentet, når vi har rejst os for sidste gang, inden afrejsen. Vi har ca. 10 flyttekasser og 10 sække plus en støvsuger og en cykel som skal med. Det er mærkeligt at sælge alt, men også befriende at man tør gøre det. Vi er ikke knyttet særlig meget til vores ting. Ja, det er jo løgn i min hals, for vores Macbook og Imac og vores smartphones dem skal vi jo selvfølgelig have med og også i håndbagagen :-)

ALLE vores dyr er klar, de er tjekket og chippet og alle deres papirer er i orden, så de skal nok komme med.

Man lader altid nogen tilbage, familien jo, men heldigvis er der ikke langt til Stavanger. Ja, faktisk er der jo nærmest ikke længere end der er til Ålsgårde, hvor Konens familie bor og dem ser vi da stadigvæk, selvom vi bor i det mørke Jylland (tro de ;-).

Pause……

5 L maling senere og et helt album med julesage af Anne Linnet.

Jeg kan jo ikke bare sidde og skrive, som I jo nok kan forstå på det hele, så har vi lidt travlt. Så et værelse mindre nu at male.

Egentlig vil jeg stoppe part 1. her. Jeg kommer senere med en del mere, som må handle om, om det nu også er en god ide og nogle andre ting, som jeg ikke lige har udtænkt endnu..

Jeg vil stoppe ved at skrige spørgsmålet ud:

Synes du vi kan være det her bekendt, at vi i Danmark ikke prioterere børnene institutionsliv højere end vi gør?

-------------

Der ligger noget lidt uden for Stavanger som hedder prædikestolen. Det er en klippe som ligge 400m over havet og klipper går lodret ned.

Vi skal bo 5 min gang herfra, det kan godt ende med at blive dyrt...

Den gamle bydel i Stavanger.

Stavanger ligge i syd/vest Norge. Norge ligger nord for Danmark.