Norway here we come / Part 2 "En god ide"

"En god ide"

Er det en god ide at flytte til Norge?

Det kan der ganske enkelt svares til: Det ved jeg ikke endnu…

Sådan er det jo, vi ved det som oftest ikke, før vi har prøvet det, og det er nærmest lige meget hvad det er. Derfor er det også svært at svare på. Selfølgelig er der nogle ting som kunne pege hen imod at det kunne være en god ide, og det handler jo også om, om man har lyst til at prøve, om det kunne være en gode ide.

Jeg har lyst til at prøve det af og jeg har lyst til at få det til at blive en god ide. Jeg er jo selv en kæmpe stor faktor, i forhold til om det bliver godt. 

Mange har sagt og skrevet at de beundrer at vi tør og at vi gør det. At de synes det er vildt, at vi sælger alle vores ting og bryder op. Jeg har ingen kvaler ift alt det materielle, vi finde bare nogle ny loppefund og ja så har vi altså stadig ca. 10 flyttekasser og ti sække som er vores ….

Det store spørgsmål er dem der bliver tilbage. De Tre Stjerne, i form af 3 dejlige børn. Det har været det svære, og det som jeg ikke lige har snakket så meget om, og derfor er der nok hellerikke så mange af jer der kender til den problematik…..og det er en problematik, men problemer kan løses.

Den 1. stjerne er Amalie. Amalie er 20 år og bor i Aarhus og der har hun sit studie og sin dagligdag.

Den 2. stjerne er Adam. Adam er 18 år bor hos sin far og går på gymnasiet.

Den 3. stjerne er William. William er 14 år og bor også hos sin far og går i folkeskole.

William har indtil for nyligt boet hos os hver anden uge. Det har været dejligt og bla givet en anledning til, at vi har boet i Aalborg. For et halvt år siden, besluttede William sig til, at han kun ville være hos os hver 2. weekend. Det er svært når børn beslutter sådan, men for mig har det altid været vigtigst at børnene har været glad, for det de har valgt, og ikke om de har valgt mig. Derfor skulle jeg lige synke, men ellers var det ok med mig, og jeg støtter ham i hans valg. Jeg synes faktisk også at det der med fælles bopæl, det er kun for forældrenes skyld og ikke for børnene, men det skal jeg ikke komme nærmere ind på her.

Nu faldt bindingen til Aalborg (ud over resten af min familie ;-). Og Konen og jeg tænkte at nu kunne vi prøve noget nyt. Først tænkte vi GRØNLAND, ja tænker man ikke altid lidt vildt først. Men der besluttede vi os hurtigt til, at det skulle ikke have vores 1. priotet. Der er kulturelt alt for langt imellem Danmark og Grønland, og det var ikke det vi ville beskæftige os med.  Wupti wupti, så søgte et vikarfirma pædagoger til Norge, og så gik det hele slag i slag og snart er vi der, hvor vores nye eventyr skal begynde.

Men det er børnene jo ikke……snøft (ja der er grædt mange gange, men jeg vil alligevel prøve det af). Vi lever jo i en tid, hvor vi er online "all the time" og det tager ikke ret lang tid at rejse til sydnorge og jeg vil gerne lære børnene at det er ok, både at tage chancer og at gøre noget som flertallet måske ikke lige ville have valgt. Jeg går ud fra tanken om, at det er vigtig at man prøver ikke at begrænse folk, det gælder både mig selv og andre.

Og derfor ved jeg altså bla ikke om det er en god ide. Men alt skal prøves EN gang, ellers finder man ikke ud af det, og det er det jeg har tænkt mig at gøre, så jeg en dag kan svare på om det var en god ide….

Jeg har ikke nogle billeder af dem samlet, hvor de ser ud som de gør idag, så det må blive til lidt ældre billeder af os.
------
1. Billede er fra en tur i tivolifriheden en sommer for efter hånden mange år siden. Vi fejrede William og Tanyas fødselsdag. En dejlig dag og som altid var der plads til lidt sjov og ballade.

2. Billedet er fra en spændende ferie i Berlin. 

3. billede er fra en sommerferie hos Konens familie i Aalsgaarde. Børnene griner og har det sjovt, mens jeg synes jeg ser smart ud <3