Ulla Therkelsen London, du er bare for lækker...

Ulla med eller uden tørklæde, så er hun bare for lækker.  Her i Aalborg er der langt til Ulla Therkildsen i London. Heldigvis har vi en café, som er opkaldt efter Ulla Therkelsen London. Måske skulle man tro, at det så var et fint sted med hvide duge og plads til at hænge sit fine tørklæde i garderoben. Men, nej nej. Det er alt muligt andet. Her er frisind ala en slags Nordjysk Christiania, hvad det så end er. Her er farver og fest og slængesofaer og mange afslappende timer. Du får et stort menukort, men med få retter, men retterne er kælede for og kager er der altid i lange baner. Vi kommer her ofte ikke så tit som jeg gerne ville men alligevel ofte. Jeg elsker at finde et blad, et gratis blad og sidde og læse, mens jeg spiser varmt mad, og stadig læse mens jeg drikker the og spiser kage. Priserne er helt fornuftige og specielt fordi, jeg læser blade for flere hunderede kroner, mens jeg falder ned i en af deres dovne sofaer. I aften var vi her igen og jeg tog lidt billeder, som du skal se. Jeg ved at du har været her, hvis du er fra Aalborg og omegn, men er du ikke det, så tag en tur til Aalborg og nyd lækre Ulla...

Cafeen ligger på Kastetvej 36 i Aalborgs vestlige bydel......vi ses.

Græsk Chokolademousse

Det her er lige blevet til min favoritspise...

Ingredienser:

• 2 dl græsk yoghurt 10%
• 1 spsk. kakaopulver
• 1 spsk Sukrin Gold
• 1/2 dl fløde
• 1 håndfuld blåbær

Fremgangsmåde:

Bland de 4 første ting sammen og smid blåbærene på toppen.

Amalie...The Actor.

Amalie er vores store skuespiller, og føj hvor hun gør det godt.

I går besøgte jeg Amalie i Testrup sammen med mine forældre. Hun har et sabbatophold fra dramaturgi og nyder højskolelivet.

Vi snakkede, hyggede og grinede og afsluttede med at se en teaterforstilling. Det kom der disse billeder ud af...

 

En lille dreng blev stor nok til London.

Uh ha, måske kender nogen af jer det. Måske nogen af jer som også er 13 og 30 år gammel og mor. Lige pludselig er mindstebarnet blevet stort og man sidder der og tænker, hvordan kan jeg sende ham til London med klassen, når han lige for lidt siden gik i kondisko med velcro.

De sidste 5 år er gået så hurtigt og nu sidder han jo så i London med hans 8.klasses klassekammerater.
Jeg husker stadig da jeg bestemte, at han havde uglet hår både morgen og aften og at det var spændende at få en Fårupvaffel. Nu er han korthårdet og har voks i hårdet, ligesom de andre i klassen. Han sidder også mest ved sin computer og snakker med dem der i klassen.

Men hvis ikke I siger det til nogen, så kan jeg fortælle Jer, at min lille dreng stadig er derinde. Jeg ved det for engang imellem, når vi sidder i sofaen. Ja, så komme hans hånd i min, en hånd som nu er blevet meget større end min hånd. En hånd der er 14 år gammel og kan rejse alene til London med sin 8. klasse.


De første billeder er fra da han sidst fik en Fårupvaffel. Det sidste er fra sidste sommer i kolonihaven. Siden sidste sommer har det ikke været tilladt, at tage billeder af ham......for som han siger: Nej ellers tak Mor, du sætter dem jo bare ind, et eller andet sted" Og han har jo ret.

Vind i håret.

Er der noget så dejligt som efteråret og at mærke vinden i håret. Bjarne og jeg var ude i vinden i dag, hvilket der kom disse billeder ud af.