mandag den 14. oktober 2013

Skagen og Gl. Skagen part 3...nu med Lønstrup.

Efter en dejlig overnatning på Ruths Hotel i Gl. Skagen og lækkert morgenbord, var det nu tid til at komme videre. 

Vi regnede med at kører hjem til Aalborg via Lønstrup, men så kom vi lige forbi den tilsandende kirke. Den måtte vi da lige se og fin var den da også, men så er der vist heller ikke mere at sige om det.

Vi kørte videre mod Lønstrup, men men men så kom vi også lige forbi Råbjerg Mile og holdt også ind her. Det var en super flot oplevelse og helt fantastisk landskab og meget imponerende. 
Bjarne nød det også, han fik lov at løbe lidt løst, da der ikke var så mange mennesker. Han fik løbet rigtig meget krudt af, da det selv for ham er hårdt, at løbe i sand.

Endelig kom vi til Lønstrup. Jeg har ikke været i Lønstrup siden jeg var barn, og havde helt glemt hvor flot en by det er. Jeg vil nærmest sige, at det er en slags mini-skagen. Bygningerne ligner rigtig meget Skagen og stranden er også fantastisk. 
Lønstrup bugner af brugskunst, glaskunst og gallerier. En by vil helt sikkert vil besøge igen, når der igen bliver lidt varmere.

Da der ikke var særlig varmt at gå i byen, blev vi enige om, at gå ind på en cafe (som mere lignede en bar, da vi kom ind). De reklamerede for hjemmelavet kartoffel-porersuppe og det var lige hvad vi trængt til, så vi kunne få lidt varme i kroppen igen.

Herefter gik turen mod Aalborg, efter en rigtig dejlig weekend.





Råbjerg Mile















Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...