fredag den 1. november 2013

#1. Mit sidste køb / Photo Challenge.

For to uger siden købte jeg denne 50-200 zoomlinse til mit Samsung NX300 kamera. Jeg har nærmest ikke købt andet end mad siden da, da jeg i oktober måned har købt mig fattig i kamera. Jeg købte nemlig selve kameraet i starten af måneden. 

Jeg har ønsket mig et godt kamera længe og har kun haft mobilkamera ellers. Mobilkamera tager gode billeder, men nu med det nye kamera er det bare blevet så meget sjovere at tage billeder. Nu er der så kommet andre behov i kølvandet af købet af kameraet. Bla. mener jeg selv at jeg har brug for denne taske fra CRUMPLER, selv om jeg har to andre kameratasker. Og så er det jo lige en makro og vidvinkel......men det er godt med ønsker til fremtiden. (I min verden ligger fremtiden ikke langt ude, måske allerede i morgen).

Måske skal jeg bare begynde at tage billeder af det jeg ønsker mig, så køber jeg mig ikke helt fattig i udstyr ;-)

Hvad mon du tager dine billeder med?




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...