søndag den 3. november 2013

#3. Noget eller nogen du savner. Photo Challenge.


Amalie som student
Amalie som skuespiller
Amalie & Anders

Amalie er vores store pige. Amalie bor i Aarhus, hvor hun har læst dramaturgi de sidste to år. Da hun boede i Aalborg sammen med os, lavede hun teater på Det Hemmelige Teater i Aalborg og deraf kom ideen til at læse dramaturgi. Det var et greb i luften, for hun viste ikke hvad hun ville være, når hun blev stor.

Efter 2 dejlige år fandt hun ud af at kammeratskabet ikke var nok, til at fortsætte på studiet og hun valgte at tage en pause, for at finde ud af hvad hun så ville. Hun tog derefter på højskole lidt uden for Aarhus, i en by der hedder Testrup.
Hun havde hørt Konen tale rigtig godt om den højskole, fordi hun selv gik der for mange år siden, så det var nok et godt sted. Ja og så havde Konen gået der sammen med Frank Hvam, det gjorde det jo ikke mindre spændende.

Amalie har nu gået der i 3 mdr ud af sine 5 mdr og hun elsker det. Måske går hun sammen med en fremtidig Frank Hvam, men hun har ikke endnu fundet ud af, hvem det givetvis vil være.

Hendes hjerne har holdt højskolepause indtil nu, men sidst vi snakkede sammen lød det:
Mor jeg ved stadig ikke hvad jeg vil være…..jeg tror sku jeg nupper en tandlægeuddannelse. Vil det være ok med jer, selv om jeg så jo nok kommer til, at tjene mange penge?
Ja Amalie selvfølgelig. Det er ikke fordi vi synes du ikke skal tjene mange penge, det ville vi da også selv ønske vi gjorde. Det skal bare helst ikke være det man vælger ud fra, vil jeg tro. Men vælg du bare tandlægestudiet, vi støtter dig, også hvis det heller ikke bliver det endelige studie.

Amalie flyttede til Aarhus allerede som 18 årig, lige efter 3.G.
Det var tidligt men hun var klar til det. Hun er en snusfornuftig pige og har tjek på mange ting. Er hun i tvivl om noget, så ringer hun lige hjem til sine mødre og får et råd, og så er hun på vej videre.
Heldigvis er hun meget nem at trøste og rådgive, det hjælper jo når man ikke bor lige ved siden af hinanden.

Nu er Amalie ikke kun Amalie mere. Faktisk er hun Amalie og Anders. Lidt mærkeligt når det bliver sådan, men det har været rigtig godt.
Anders er den dejligste "dreng" og de elsker hinanden og snakker fremtid sammen. Det er igen dejligt når vi ikke altid, er lige ved siden af hinanden, så er Anders jo der.

Amalie elsker dyr. Hun er vild med Bjarne, og var også vild med vores gamle hund Bamse.
Vores gamle kat KATTEN, savner hende og elsker når hun er hjemme hos os. For ingen kan ligge stille så længe som Amalie, enten for at se tv eller med sin MAC. Det elsker KATTEN, for så kan hun ligge på Amalies mave og blive nusset bag øret.

Amalie er en god pige, og vi elsker hende og savner hende.

KH
MØDRENE.




2 kommentarer:

  1. Ej, et dejligt indlæg! Amalie lyder til at være en heldig og meget elsket pige. Det er så dejligt at læse om :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Camomilla, ja det er lige præcis det hun er ;-). Tak for din kommentar :-)

      Kh Camille.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...